Del på Facebook   Print siden

Udenlandske fliserensere på spil

Torsdag 25. januar 2018 kl. 11:54

Udenlandske fliserensere på spil
Fra politiets døgnrapport torsdag 25. januar.

* En gruppe udenlandske mænd kører for tiden rundt til husstande i Østjylland og tilbyder - mod kontantbetaling - at rense fliser eller lave andet havearbejde. Erfaringerne er dog, at kvaliteten af deres arbejde er yderst tvivlsom, og at prisen ofte ender med at blive meget høj.

Østjyllands Politi har de seneste par uger fået flere anmeldelser om mændene. Senest fra en beboer i Tranbjerg, der i går eftermiddag sagde nej tak til tilbud om fliserensning. Manden, der afgav tilbuddet, talte engelsk og var kørende i en hvid varebil.

Østjyllands Politi råder borgerne til at afvise mændenes tilbud, da det er tvivlsomt, om de arbejder under lovlige forhold, og der ofte er tvister om prisen, som kan ende med at blive meget høj.

---

Mistænkt tyv fremstilles i retten
* En 18-årig mand fremstilles torsdag for Retten i Randers - sigtet for et indbrud og et forsøg på indbrud.

Indbruddene fandt sted natten til den 18. januar. Kl. 02.30 blev der stjålet adskillige GLS-pakker hos en købmand på Skelvangsvej i Randers, og lidt senere blev der forsøgt indbrud hos en virksomhed på Agerskellet i Randers, som dog mislykkedes.

En 24-årig mand sidder i forvejen varetægtsfængslet i sagen. Den 18-årige blev anholdt i går som følge af politiet efterforskning.

En 17-årig mand blev også i går anholdt i sagen. Han løslades igen, da der ikke er grundlag for at fremstille ham for retten. Han er dog fortsat sigtet.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre af hensyn til efterforskningen, hvorfor Østjyllands Politi ikke kan oplyse yderligere i sagen.

---

Mand fik brandskader efter eksplosion
* En 50-årig mand fik onsdag flere brandskader på hænder og ansigt, da der gik ild i hans campingvogn på campingpladsen Randers Camp City på Hedevej i Fladbro.

Anmeldelsen om branden kom kl. 16.23, og da brandvæsnet kom frem, var både campingvogn og en bil ved siden af brændt ud. Den 50-årige forklarede, at han befandt sig i campingvognen, da han bemærkede en lugt af gas.

Da han var på vej ud af campingvognen, skete der en eksplosion, og vognen brød i brand. Manden blev fløjet med helikopter til hospitalet for at få behandling for sine skader. Han er uden for livsfare. Den præcise årsag til branden er endnu ukendt, men eksplosionen skete formentligt ved nogle gasflasker i campingvognen.

---

Bilist standset for fjerde gang uden kørekort
* En 30-årig mand blev i går kl. 23.37 standset i sin bil for fjerde gang uden kørekort, da en patrulje så ham køre på Tørvebryggen i Randers C. Da betjentene fandt ud af, at det langt fra var første gang, han kørte uden kørekort, besluttede de at beslaglægge bilen med henblik på at konfiskere den. Så ud over sigtelsen og en bøde, står manden nu også til at miste sin bil.

---

Cyklist i kritisk tilstand efter påkørsel
* Der skete en trafikulykke i morges kl. 06.28 på Randersvej i Stevnstrup vej Langå. En varebil ført af en 34-årig mand påkørte en cyklist, som kom kørende i samme retning. Ved påkørslen blev cyklisten kastet op i luften og landede på marken i vejkanten. Cyklisten, en 46-årig mand, er blevet kørt på hospitalet i Randers. Hans tilstand er kritisk. De pårørende er underrettet.

* Der skete et færdselsuheld kl. 6.52 onsdag på Hobrovej i Randers NV. I den tætte trafik stødte tre biler sammen i et harmonikasammenstød. Bilerne var ført af en 58-årig mand, en 30-årig kvinde og en 28-årig kvinde. Alle parter slap uskadte fra sammenstødet, og der skete kun ringe materiel skade.

* Kl. 7.23 onsdag skete der endnu et uheld på Hobrovej. En 29-årig kvindelig bilist overtrådte sin vigepligt og påkørte en 31-årig kvindelig cyklist i en rundkørsel. Den 31-årige kvinde blev kørt til skadestuen til observation, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade ved sammenstødet. Den 29-årige bilist blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

* En lastbil tabte i går kl. 13.47 sin trailer på Nordjyske Motorvej ved Randers SV. Traileren lå på tværs af vognbanerne og skulle fjernes. Det skabte en del trafikgener på vejen ud på eftermiddagen, da det var nødvendigt at spærre vejen af i en periode.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Mand flygtede fra færdselsuheld
Mand flygtede fra færdselsuheld
Forside
Godt nytår fra DMI
Godt nytår fra DMI
Forside
Rigtig godt nytår!
Rigtig godt nytår!
Forside
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder