Politik
Udbudsfusk er misbrug af borgernes penge
Vi kan alle blive enige om, at der hverken er plads til grove taklinger, løftede albuer eller film i en god fodboldkamp. Det er usportsligt, og det ødelægger spillet. Det samme gør sig gældende indenfor økonomi – også når offentlige myndigheder skal indkøbe varer og serviceydelser. På kort sigt vinder de få, der gør som […]
Vi kan alle blive enige om, at der hverken er plads til grove taklinger, løftede albuer eller film i en god fodboldkamp. Det er usportsligt, og det ødelægger spillet. Det samme gør sig gældende indenfor økonomi – også når offentlige myndigheder skal indkøbe varer og serviceydelser.
På kort sigt vinder de få, der gør som det passer dem og overtræder reglerne, men i det lange løb ødelægger det økonomien, og vi ender alle som tabere. Præcis som i fodbold gælder der et regelsæt for offentlige indløb. Reglerne skal sikre fair konkurrence til gavn for samfundet og os borgere.
Derfor er det dybt beskæmmende, når flere kommunerne vælger at se stort på disse regler. Det er sket i en række tilfælde, hvor hele 29 kommunerne har valgt at forbryde sig mod loven ved at forlænge en eksisterende kontrakt, frem for som reglerne kræver, at sende kontrakten i udbud.
Det er den konklusion, som Konkurrencestyrelsen har givet, efter at have undersøgt mistanker mod i alt 34 kommuner. Som borger er det særligt foruroligende, når lovgivningen overtrædes af myndigheder, hvis formål det er at forvalte lovgivningen i borgerne og samfundets interesse.
De 29 kommunernes overtrædelse af loven er netop i modstrid med borgernes interesse, idet reglerne om udbud er indført, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at udbud af kontrakter sikrer det bedste produkt til den bedste pris. Det siger sig selv, at en leverandør i høj grad vil være tilbøjelig til at hvile på laurbærrene, når han ved at en kontrakt uden videre kan forlænges, den dag den udløber, frem for hvis han atter skal konkurrere mod en række andre producenter om en ny kontrakt.
Udbudsreglerne er desuden sat i verden for at forhindre kammerateri og sikre, at lidt for tætte bånd mellem indkøber og leverandør ikke kommer til at træde i stedet for faktorer som kvalitet og pris, når der fx skal vælges IT-systemer til en kommune.
Det er en kendt sag, at den leverandør, der har været involveret i de konkrete sager, KMD, i en årrække har været endog særdeles gavmild med bl.a. koncertbilletter til højtstående kommunale embedsmænd. Dette aspekt har konkurrencestyrelsen imidlertid ikke taget stilling til.
For at blive i fodboldmetaforikken fra tidligere, kan Konkurrencestyrelsens konklusion sammenlignes med det gule kort. Når der ikke er tale om et rødt af slagsen, så skyldes det alene, at gældende lovgivning ikke rummer mulighed for at straffe de kommuner, der har overtrådt reglerne.
Heldigvis træder der en lovændring i kraft den 1. juli. De nye regler, der bl.a. er vedtaget med stemmer fra Venstre, medfører, at kommunerne i fremtiden kan idømmes en bøde på helt op til 10 millioner kroner, hvis de falder for fristelsen og ser stort på de regler, som alle andre følger.
De nye regler skulle gerne få kommunerne til fremover at holde sig indenfor loven, når de bruger borgernes penge. Dermed sikrer vi fair konkurrence og den bedst tænkelige anvendelse af skatteydernes penge. Det er til gavn for samfundet; præcis som reglerne i fodbold sikrer glæden ved spillet for både de aktive såvel som for tilskuerne.
* Deltag i debatten. Du kan kommentere læserbrevet herunder.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.