Alarm 112

Tyveri af værdigenstande fra biler

I løbet af de seneste døgns tid har Østjyllands Politi modtaget en lang række anmeldelser om tyveri fra biler, hvor pt. ukendte gerningsmænd har stjålet diverse forskellige former for værdigenstande, som har ligget efterladt i bilerne.

Tyveri af værdigenstande fra biler
Kreditering: Adobe Express
16. november 2024
Af Benedikte Jensen

Værst er det gået ud over en gruppe bilejere i Hjortshøj, hvor Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt har modtaget 14 anmeldelser om tyveri i løbet af det seneste døgn af alt lige fra solbriller til elektronik, parfumer, kontanter og øvrige værdigenstande.

Flere af bilerne har stået ulåste, og gerningsmændene har derfor haft ekstra nemt ved at stjæle fra bilerne.

Østjyllands Politi har foretaget sporsikring og indhentet videoovervågning fra de berørte områder, og sagerne vil nu blive efterforsket nærmere med henblik på at få identificeret en eller flere gerningspersoner.

Husk altid, at få låst din bil, når du forlader den – og sørg altid for, at der ikke ligger værdigenstande efterladt i din bil – hverken synligt eller usynligt, hvis bilen endda står ulåst.

Tøm bilen for tasker og værdier og lad evt. handskerummet stå åbent, så det bliver tydeligt, at der ikke er noget af værdi i den. Parker om muligt et sted med lys og evt. overvågning.

Paramediciner frifundet efter færdselsuheld i Randers

Læs også: Paramediciner frifundet efter færdselsuheld i Randers

Tilmeld dig vores nyhedsbrev