Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tyven er igen på spil: Undgå indbrud i julen

112
Tirsdag 21. december 2021 kl. 19:00

Tyven er igen på spil: Undgå indbrud i julen
Foto: ALM. BRAND Forsikring A/S


Af Carina Kondrup

Tyven er igen på spil: Undgå indbrud i julen

Selvom corona har gjort det mere besværligt, har indbrudstyven stadig travlt i julen. Og det kan betale sig at gøre det besværligt for tyven.

Julen er fuld af gode traditioner, men desværre også én kedelig en af slagsen. For mens vi danser om juletræet og pakker gaver op, har indbrudstyvene ofte travlt.

Mange danskere får nemlig besøg af ubudne gæster i juledagene.

"Juledagene er den tid på året, hvor der sker rigtig mange indbrud i de danske hjem. Det er aldrig rart at komme hjem til et hjem, der har været udsat for indbrud, så det er vigtigt, at man tager de rette forholdsregler," siger Jesper Olsen, skadeschef for bygning og løsøre i Alm. Brand.

I juledagene kan indbrudstyven hurtigt spotte, hvilke huse der står tomme, men det kan undgås, hvis man benytter alle de virkemidler, man har til rådighed. Og heldigvis er flere af dem enkle og effektive.

"Indbrudstyven holder sig ofte fra hjem, hvor det ligner, at der er nogle hjemme, så et tomt hus er som en julegave for tyven. Det bedste råd jeg kan give, er, at man får det til at se ud, som om der er nogle hjemme. Tænd lys i stuen, lad radioen spille og lad et par kopper og tallerkener stå på sofabordet," siger Jesper Olsen.

Nabohjælp

Når man har sikret de fysiske rammer, er det en god ide at alliere sig med sin nabo. Det kan nemlig have en afskrækkende effekt, hvis din nabo i ny og næ holder øje med dit hjem.

"Hvis du fejrer julen hos venner eller familie, så bed naboen om at holde et ekstra øje på hjemmet. Følelsen af at kunne blive opdaget kan virke afskrækkende," siger Jesper Olsen.

Og så skal man undgå at vise, hvor man er på de sociale medier.

"Indbrudstyvene bruger også de sociale medier, og et foto fra et sommerhus kan være en åben invitation til ubudne gæster. Skal du uploade fotos fra din hyggelige juleaften er det altså bedst at vente, til man er hjemme igen," siger Jesper Olsen.

Sådan sikrer du din bolig mod indbrudstyven

-Sørg for, at der er lys i hjemmet, når du ikke er hjemme. Brug evt. automatiske tænd-sluk funktioner.
-Husk at lukke og låse døre og vinduer grundigt.
-Anskaf en alarm.
-Sørg for, at værdifulde ting ikke kan ses udefra.
-Hav udendørsbelysning med sensorer.
-Læg haveredskaber og stige ind i skuret og afslås det. Mange indbrudstyve bruger det værktøj, de finder omkring boligen.
-Undgå at trække gardiner for. På den måde kan indbrudstyven se, at du ikke skjuler noget værdifuldt.
-Ring 114, hvis du ser noget mistænkeligt.
-Ring 112, hvis du ser et igangværende indbrud.
-Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har været udsat for indbrud.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil på Djursland
Falske bankbude på spil på Djursland
112
Østjyllands Politi: 46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig
Østjyllands Politi: 46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig
112
To gange ulovlig færdsel i Randers
To gange ulovlig færdsel i Randers
112
Flere anmeldelser om tyveri fra biler
Flere anmeldelser om tyveri fra biler
112
Indbrud i Randers og omegn
Indbrud i Randers og omegn
112
Endnu en gang: Pirattaxatur blev en dyr fornøjelse
Endnu en gang: Pirattaxatur blev en dyr fornøjelse
112
Tre bilister involveret i uheld på Århusvej
Tre bilister involveret i uheld på Århusvej
112
Ville på flyvetur med peberspray
Ville på flyvetur med peberspray
112
29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også
29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også
112
Tre gange spiritus i Randers fredag-lørdag
Tre gange spiritus i Randers fredag-lørdag
112
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder