

Tyv bed betjent i armen: Idømt 5 måneders fængsel
ØstjyllandidagLørdag 3. juni 2023 kl. 17:00

Tyv bed betjent i armen: Idømt 5 måneders fængsel
Da en 22-årig cykeltyv i april blev anholdt i Aarhus, kvitterede han med at bide en betjent hårdt i armen – torsdag blev han ved Retten i Aarhus idømt fem måneders fængsel.
Sagen begyndte om aftenen den 11. april, da en kvik borger kontaktede politiet, efter han havde set en mand stå og skære låsen over på en el-cykel i en p-kælder i Aarhus C.
En patrulje var hurtigt på stedet, hvor de fik øje på den 22-årige, der havde en anden stjålet cykel med sig. Han blev anholdt og sat ind på bagsædet af politibilen, og her blev han aggressiv, råbte skældsord af patruljen og bed betjenten ved siden af sig så hårdt igennem tøjet, at der gik hul i huden på hendes arm.
Betjenten måtte efterfølgende behandles på skadestuen, men kom ikke alvorligt til skade.
Den 22-årige blev dagen efter episoden varetægtsfængslet, og torsdag faldt der så dom i sagen.
Var tidligere straffet
Ud over to cykeltyverier blev den 22-årige dømt for vold og fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand, og det endte altså med en dom på fem måneders ubetinget fængsel.
”Jeg er tilfreds med, at retten valgte at følge min strafpåstand. Den 22-årige begik vold mod en betjent, der bare passede sit arbejde, og det er selvfølgelig voldsomt groft og fuldstændigt uacceptabelt, hvilket dommen også afspejler. Der blev i strafudmålingen også lagt vægt på, at den 22-årige tidligere er straffet for både personfarlig kriminalitet og berigelseskriminalitet,” siger anklagerfuldmægtig Lukas Callesen.
Den 22-årige erkendte forholdene, men forklarede i retten, at han følte sig uretfærdigt behandlet af politiet og derfor var blevet vred og opfarende. Han ankede dommen.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Østjyllandidag
![]() Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science Østjyllandidag | ![]() | ![]() Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb Østjyllandidag |
![]() | ||
![]() Pirattaxaerne har haft en travl weekend Østjyllandidag | ![]() | ![]() Kæmpe event flytter fra Himmerland til Djursland Østjyllandidag |
![]() |
![]() Østjyllands Politi tilstede ved Grenå Beach Party Østjyllandidag | ![]() | ![]() Syvs års fængsel for besiddelse af narko Østjyllandidag | ![]() | ![]() Narkobagmand får 15 års fængsel Østjyllandidag |
![]() | ||||
![]() Gerningsmand til knivstikkeri udfundet Østjyllandidag | ![]() | ![]() Tyv bed betjent i armen: Idømt 5 måneders fængsel Østjyllandidag | ![]() | ![]() Overfald med golfkøller Østjyllandidag |
![]() |