Klik venligst
Klik venligst---

Del på Facebook   Print siden

Tusindvis af danskere går for en hjertestarter

Forside
Onsdag 10. april 2019 kl. 15:00

Tusindvis af danskere går for en hjertestarter
Foto: Linda Johansen / Hjerteforeningen


Danskerne er villige til at yde en kollektiv indsats for at skabe tryghed i de områder, hvor de bor eller færdes.
De er klar til at "gå en ekstra mil" for være klar, hvis uheldet rammer og en ven, en nabo, et familiemedlem eller en kollega falder om med hjertestop.

Det viser tilslutningen til et helt nyt koncept, der skaffer gratis hjertestartere til alle egne af Danmark. Nærved 700 grupper har tilkendegivet, at de ønsker at få en hjertestarter, som de selv kan bestemme placeringen af. Eneste betingelse er, at hjertestarteren skal hænge på et sted, der er offentligt tilgængeligt døgnet rundt.

Der er behov for mange nye hjertestartere i Danmark. Hvert år bliver 4.000 mennesker ramt af et hjertestop uden for hospital. Det er 11 om dagen. Én overlever.

Men når lynet slår ned, og hjertet stopper, kan det være hjertestarteren, der betyder forskellen på liv og død – og på hvilket liv, man får. Erfaringen viser, at hjertestartere skal være placeret tæt på det sted, hvor hjertestoppet sker, for at hjertestarteren bliver hentet, bliver brugt og har effekt. Derfor har Hjerteforeningen skabt det nye koncept, der har til formål at få sat så mange hjertestartere op som muligt.

Konceptet er enkelt. Hvis en gruppe mennesker tilsammen går 15 ruter, når Hjerteforeningen har dør-til-dør-indsamling den 28. april, giver Hjerteforeningen til gengæld en gratis hjertestarter. Og et varmeskab, så den kan hænge udendørs og tilgængeligt. Oveni betaler Hjerteforeningen for, at hjertestarteren bliver monteret af en autoriseret elektriker.

Overvældende tilslutning
To uger før 28. april er tilslutningen til konceptet overvældende. Der er etableret næsten 700 grupper, der ønsker at få en hjertestarter. Og 4.500 danskere har allerede sagt ja til at gå for en hjertestarter.

- Vi er meget glade for den overvældende tilslutning. Det ser ud til, at danskerne har lyst og vilje til selv at gøre noget godt for trygheden og sikkerheden i lokalsamfundene. På landet og i byerne. Og de ved, at de ikke støtter Hjerteforeningen, men støtter sig selv og andre mennesker rundt omkring i Danmark, siger Hjerteforeningens administrerende direktør Anne Kaltoft.

Grupper, der har gået 15 indsamlingsruter, får en hjertestarter. Og det uanset om man har samlet tilstrækkeligt mange penge ind. Hvis en gruppe samler lidt mere ind, end hjertestarteren, varmeskab og opsætning koster, går det overskydende beløb til at sætte hjertestartere op andre steder.

- Hjerteforeningen er egentlig bare en slags motor for uddelingen af hjertestartere i hele Danmark. Alle de midler, der bliver samlet ind 28. april, går ubeskåret til opsætning af hjertestartere. Omkostningerne til at holde motoren i gang, betaler vi selv. Derfor tillader vi os at omdøbe den traditionelle landsindsamling til "Landsuddelingen", siger Anne Kaltoft.

- Målet med Landsuddelingen er at få så mange døgntilgængelige hjertestartere som muligt op at hænge. Med næsten 700 tilmeldte grupper er vi godt på vej. Men mange grupper kan stadig godt bruge deltagere for at nå op på de 15 ruter, der kræves for at få en hjertestarter. Så jeg vil opfordre alle til at gå for en hjertestarter den 28. april. Enten ved at koble sig på en eksisterende gruppe eller bare gå en tur selv og på den måde yde sit bidrag til, at der bliver sat hjertestartere op i hele Danmark, siger Anne Kaltoft.

Om Hjerteforeningens Landsuddeling
Der er ikke tale om en traditionel indsamling, når tusindvis af danskere går på gaden med røde indsamlingshjerter søndag den 28. april. De indsamlede penge går ubeskåret til at opsætte nye hjertestartere over hele landet. Derfor kalder Hjerteforeningen konceptet for Landsuddelingen.

Hjerteforeningen garanterer, at hvis en gruppe går 15 indsamlingsruter, får man en hjertestarter med varmeskab og korrekt opsætning af en autoriseret elektriker – også selv om man måske ikke får samlet det ind, som hjertestarteren koster.
Hvis en gruppe samler særligt mange penge ind, går det "overskydende" beløb til at sætte andre hjertestartere op.
Hver en krone, der samles ind ved dør-til-dør-indsamlingen den 28. april, går ubeskåret til opsætning af de hjertestartere, som du og andre har ønsket.

Hjerteforeningen dækker selv alle omkostninger til produktion af indsamlingshjerter, kampagne, materialer, annoncering, administration/løn mv.

Indsamlingsgrupperne får tilbudt et gratis "Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning".



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets tal og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .


© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

-
Forside

Mød dine politikere ved et offentligt møde
Mød dine politikere ved et offentligt møde
Forside
Langå 1. maj – det eneste sted i Randers Kommune, hvor du kan møde dine politikere ved et offentligt møde.
Gratis gadeteaterfestival vender tilbage
Gratis gadeteaterfestival vender tilbage
Forside
Til sommer kommer Randers Internationale Gadeteaterfestival endnu engang til byen, og forvandler gaderne til festlige teaterscener.
Forsøg på tyveri af frihedsmonument
Forsøg på tyveri af frihedsmonument
Forside
Onsdag eftermiddag er der blevet konstateret forsøg på at save en bronzestatue over i Randers.
Børnene tages som gidsler i hamsterhjulet
Børnene tages som gidsler i hamsterhjulet
Forside
Når vi er pressede på job, går det ud over vores børn.
Børneteater og kunst til sanserne
Børneteater og kunst til sanserne
Forside
15. og 16. juni afholder Randers EgnsTeater i samarbejde med Randers Kunstmuseum en børneteaterfestival med kunstprogram.
Danmarkshistorien fortalt på tre minutter
Danmarkshistorien fortalt på tre minutter
Forside
Over en million har på et par uger set videoen med historikeren Asser Amdisens lynformidling af danmarkshistorien.
Derfor skal du huske at skifte til sommerdæk
Derfor skal du huske at skifte til sommerdæk
Forside
Hvis du ikke allerede har skiftet til sommerdæk, så er det et godt tidspunkt at gøre det nu. Det er både brændstofbesparende, og så kan det være risikabelt at køre med vinterdæk om sommeren.
Forslag til næste byrådsmøde
Forslag til næste byrådsmøde
Forside
Beboerlisten og Velfærdslisten anmoder i henhold til KSL § 11, stk. 1, 1. pkt., borgmester Torben Hansen om at sætte nedenstående forslag på dagsordenen for Randers Byråds møde den 29. april 2019.
Bankfolk er flyttet i skurvogne
Bankfolk er flyttet i skurvogne
Forside
Sparekassen Kronjylland udvider og moderniserer sin afdeling på Mariagervej i Randers. Under det omfattende arbejde, holder sparekassens ansatte til i en midlertidig "skur-by" på parkeringspladsen.
 Husets energimærke påvirker salgsprisen
Husets energimærke påvirker salgsprisen
Forside
Det er ikke lige meget, om parcelhuset har et energimærke E eller B, når boligen skal sælges.
Klik venligst


Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld