Del på Facebook   Print siden

Trist udvikling: Katte dumpes i stor stil

Her & Der
Søndag 8. marts 2020 kl. 14:00

Trist udvikling: Katte dumpes i stor stil

I 2019 fandt Dyrenes Beskyttelse 918 katte efterladt i kasser, tasker eller bure. Det svarer til en stigning på 9 procent sammenlignet med året før. Skal udviklingen vendes, er det afgørende, at kattene får en lov, mener Dyrenes Beskyttelses familiedyrschef.

918. Så mange katte fandt Dyrenes Beskyttelse efterladt i papkasser og transportkasser i løbet af 2019. De svigtede katte tegnede sig derfor for hele 91 procent af det samlede antal dumpede dyr, som dyrevelfærdsorganisationen registrerede i det forgangne år. Og det er en trist udvikling.

- Alt for mange katte bliver helt bevidst efterladt i papkasser og transportkasser, hvor de overlades til deres egne, usikre skæbner. I 2019 har vi sågar set flere eksempler på killinger, der er blevet kastet ud af kørende biler. Det er en fuldstændig uacceptabel handling og et brud på dyreværnsloven, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

En kattelov vil afhjælpe problemet

Hvorfor der netop i 2019 har været et uhørt stort antal nødstedte katte og killinger, har familiedyrschefen ingen entydig forklaring på. Men udviklingen viser, at der generelt fødes for mange killinger, som ingen ejere ønsker at tage sig af.

- Vi kan se, at der kommer alt for mange uønskede killinger til verden, som ingen ejere vil tage sig af. Derfor mener vi, at en lovpligtig mærkning og registrering af ejerkatte er nødvendig, ligesom flere skal huske at få kastreret og neutraliseret deres kat. Det vil gøre en markant forskel for dyrevelfærden for Danmarks katte, siger Jens Jokumsen.

I december 2019 startede Dyrenes Beskyttelse en underskriftindsamling for at give danskerne mulighed for at vise deres opbakning til en kattelov. Indtil videre har mere end 36.000 privatpersoner og 200 virksomheder skrevet under på siden www.kattelovnu.dk for at vise deres støtte til forslaget.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her & Der

Forlængelse er godt, men justeringer ønskes
Forlængelse er godt, men justeringer ønskes
Her & Der
Mennesker med helbredsangst kan behandles effektivt over internettet
Mennesker med helbredsangst kan behandles effektivt over internettet
Her & Der
Lederne: Trist med meget begrænset grænseåbning
Lederne: Trist med meget begrænset grænseåbning
Her & Der
Nu kan skoler landet over igen hjælpe børn op på cyklen
Nu kan skoler landet over igen hjælpe børn op på cyklen
Her & Der
Tilbagekaldelse: THC i økologisk hampefrøolie
Tilbagekaldelse: THC i økologisk hampefrøolie
Her & Der
Hjælpepakker skal udfases - ikke stoppes
Hjælpepakker skal udfases - ikke stoppes
Her & Der
Sig farvel til stangen, mand!
Sig farvel til stangen, mand!
Her & Der
Nu stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler
Nu stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler
Her & Der
Her skal cyklister og bilister passe særligt på
Her skal cyklister og bilister passe særligt på
Her & Der
Danske virksomheder udleder mere CO2
Danske virksomheder udleder mere CO2
Her & Der


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev