Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tre grunde til ikke at stemme for Klimabroen

Debat
Mandag 12. april 2021 kl. 10:00

Tre grunde til ikke at stemme for Klimabroen
Jens Peter Hansen medlem af Randers byråd (V)


Af Jens Peter Hansen, medlem af Randers byråd (V)

Såfremt nogen reelt forventer, at processen frem mod Klimabroen stoppes, vil man blive fælt skuffet. Der er tre grunde til, at et byrådsmedlem kan vælge at sige nej til Klimabroen:

- Et ønske om at flytte folk ud af bilerne og over til kollektiv trafik samt aktiv mobilitet. Jeg respekterer denne holdning, og der er vitterlig et stort potentiale for overflytning til (el)cykler, der jo giver samme individuelle frihed som bilen.

- Manglende tid til at sætte sig ind i det omfattende materiale og/eller manglende evner til at vurdere kvaliteten af dette materiale i forhold til diverse debat indlæg i aviser og på sociale medier. En opfattelse af, at Randers har en politisk agerende Miljø- og teknik forvaltning – et synspunkt fremført af et konservativt byrådsmedlem forleden – hører også til her.

- Stemmefiskeri i forhold til kommende kommunalvalg. Bor en byrådskandidat i det østlige Dronningborg eller den nordøstlige del af Randers kommune, kan det være taktisk klogt om end et tomt slag i luften at tale for en Østbro frem for en Klimabro.

Ingen af disse tre grunde fylder meget i byrådet. Dertil kommer, at regeringen har fremlagt deres udspil til en infrastrukturplan frem til 2035 uden at de eller andre har nævnt en østlig forbindelse over Randers fjord. Det vil derfor kræve en god portion politisk kynisme at gå på stemmefiskeri med en Østbro som madding vel vidende, at der skal flere 310 millioner Eurojackpot gevinster til, inden der er samlet de 1,17 mia. sammen, som en østlig forbindelse forventes at koste.

En sådan kynisme kan jeg heldigvis ikke få øje på blandt de nuværende byrådsmedlemmer.






Kommentarer til artiklen:
Manglende evne til at vurdere kvaliteten af materialet?
Tænker den lige skal vendes om, der er så ufattelig mange ubesvarede spørgsmål (som endda er indgivet i høringsfasen). Hvordan afvikles forøget trafik på Udbyhøjvej, hvordan håndterer man øget støj og luftforurening, hvorfor ønsker man fortsat at føre regional trafik igennem Randers og ikke udenom?
Hvorfor prioriterer man dyre byggegrunde over de nuværende indbyggere, hvem er byen til vandet til for - vi har en hyggelig midtby, som kunne trænge til bedre P-pladser og ja mindre trafik herind osv osv.

Må sige at dette indlæg emmer af magtfuldkommen arrogance.
Christian, 14-04-2021 23:04:44

Jens Peter Hansen
Jeg troede du sad i Randers Byråd med henblik på at udvikle og gøre en forskel som lokal politikker
Da du ikke lever af vejene , og din indkomst ikke er afhængig af trafikken , så skuffer det at du kommer med sådanne synspunkter
Du aner ikke hvor mange timer det koster i køkørsel gennem Randers for dem som lever af at transporter varer til byens virksomheder, butikker, ej heller til 8930 oplandets erhverv og landbrug
Jeg vil jo mene at når byrådet har den holdning som er der nu så er det lig med afvikling istedet for udvikling af vores by
Tænk på hvor mange gange en lastbil som er fuldt læsset skal bremse og sætte igang ved en klima bro løsning , det gavner ikke det miljø i har tænkt skulle være i midtbyen
Kørte de udenom så var det problem løst.
I flytter bare kø problemerne til andre veje i Randers
Jeg bor i 8930 , Dronningborg , før Covid -19 var det ikke unormalt at bruge 25 min på at komme hjem fra Engelsholmvej , 8940 , det er 9,8 km, køen startede ved Bauhaus , der var Østbroen for mange et bedre bud når vi skal mod 8930 og opland.
Jørgen Bach, 12-04-2021 19:09:48


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder