Del på Facebook   Print siden

Tradium udnævnt til UNESCO Verdensmålsskole

Randers
Onsdag 4. december 2019 kl. 08:00

Tradium udnævnt til UNESCO Verdensmålsskole

Som UNESCO Verdensmålsskole skal Tradium blandt andet udvikle undervisning med udgangspunkt i verdensmålene. Et af de steder hvor Tradium er kommet længst i den opgave, er i den nye studieretning på HHX "People, Planet, Profit."

I 2019 har Tradium rettet fokus mod FN's verdensmål som et led i det strategiske arbejde, og det har nu resulteret i, at skolen er blevet udnævnt til UNESCO Verdensmålsskole. Gennem udnævnelsen bliver skolen en del af UNESCOs globale netværk "Associated Schools Project" (ASP).

Udnævnelsen er en anerkendelse af det arbejde, skolen har igangsat. Samtidig er den en inspiration og forpligtigelse til skolens fortsatte udvikling indenfor uddannelse i en bæredygtig udvikling.

"Tradium er en moderne uddannelsesinstitution med globalt udsyn. Derfor forpligtiger vi os gerne til at tage et aktivt medansvar for at udbrede viden og forståelse om verdensmålene til vores elever og studerende. Men vi ser også muligheder i arbejdet –Tradium vil uddanne elever, der er attraktive på fremtidens arbejdsmarked, hvor verdensmålene vil være et rammevilkår for virksomhederne," fortæller Lars Michael Madsen, der er direktør for Tradium.

Verdensmål på skoleskemaet

Et element i at være UNESCO Verdensmålsskole er at udvikle undervisning med udgangspunkt i verdensmålene. Det skal være bredt forankret på skolen, men

et af de steder, hvor Tradium er kommet længst i sit fokus på verdensmålene, er i den nye studieretning på HHX "People, Planet, Profit." På studieretningen, der har opstart i efteråret 2020, vil elever og lærere arbejde konkret og virkelighedsnært med bæredygtighed med omdrejningspunkt i fagene International Økonomi og Virksomhedsøkonomi.

Med Tradium som projektleder er skolen indgået i et samarbejde med fem andre HHX-gymnasier om udviklingen af studieretningen, ligesom den udvikles i tæt samarbejde med lokale virksomheder og organisationer. Det fungerer godt i et elevperspektiv.

"Et fokus på verdensmål er en nødvendighed for, at vi kan bevare jorden, som vi kender den. Men i en uddannelsessammenhæng er det også noget, der klæder os rigtig godt på til at komme ud på arbejdsmarkedet – vi bliver sat ind i nogle meget nutidige problemstillinger, der lærer os at tænke ud af boksen på en bæredygtig og profitabel måde, fortæller Mikkel Bjerglund Jensen, der er elevrådsformand og bestyrelsesmedlem på Tradium.

Klogere på den bæredygtige forretning

Eleverne på studieretningen "People, Planet, Profit" vil både i undervisningen og på studieturen i 2.g møde organisationer og virksomheder, som beskæftiger sig med bæredygtighed. Derigennem får de nye vinkler på virksomheders samfundsansvar og bliver klogere på, hvordan økonomiske instrumenter kan anvendes til nå FN's verdensmål.

"Det er en god vinkel på noget af det, der er mest debatteret for tiden – der er et stort fokus på klima og bæredygtighed, og mange virksomheder er interesseret i, hvordan de kan lave en bæredygtig forretning, samtidig med at de laver profit, som jo er det grundlæggende i at drive en forretning. Det er et spørgsmål, man bliver nødt til at tænke ind i et moderne samfund, og derfor er det også en rigtig god vinkel at have med i gymnasietiden, siger Mikkel Bjerglund Jensen.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ekstra julekoncert efter stor interesse
Ekstra julekoncert efter stor interesse
Randers
Pårørende til veteraner: Vi vil gerne have flere med
Pårørende til veteraner: Vi vil gerne have flere med
Randers
Randrusianer vinder milliongevinst i Lotto uden at have de rigtige tal
Randrusianer vinder milliongevinst i Lotto uden at have de rigtige tal
Randers
Hans Rønne tager livtag med døden
Hans Rønne tager livtag med døden
Randers
Museum Østjylland har rum til kommende konservatorer
Museum Østjylland har rum til kommende konservatorer
Randers
Karsten Kortbuks fortæller om originalerne i sit liv
Karsten Kortbuks fortæller om originalerne i sit liv
Randers
Håndboldens Golden League kommer til Randers
Håndboldens Golden League kommer til Randers
Randers
Dansehold på Vorup plejehjem er reddet
Dansehold på Vorup plejehjem er reddet
Randers
Elitesportsklubber og jobcentre i partnerskab om socialt ansvar
Elitesportsklubber og jobcentre i partnerskab om socialt ansvar
Randers
Fårup Skole graver tidskapsel ned ved fejring af 60 års jubilæum
Fårup Skole graver tidskapsel ned ved fejring af 60 års jubilæum
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev