Del på Facebook   Print siden

Tradium går online til Åbent Hus

Randers
Lørdag 21. november 2020 kl. 10:23

Tradium går online til Åbent Hus
Foto: Tradium. Pernille Dyrmose Nielsen og mange flere sidder klar til at svare på dine spørgsmål omkring studievalg.


.
Torsdag d. 26. november kan du få inspiration og tips til at vælge din drømmeuddannelse, når Tradium åbner dørene til online Åbent Hus.

Drømmer du om at blive tømrer eller frisør? Eller at tage en studentereksamen på HTX? Uanset om du allerede har fundet din drømmeuddannelse og vil vide mere om denne, eller du mangler inspiration til at vælge et studie, så er åbent hus altid en god mulighed for at høre mere om fagene og møde menneskerne på uddannelserne.

Få svar på uddannelsesspørgsmål

På grund af covid-19 er det desværre ikke muligt at holde et fysisk åbent hus. Derfor har man på Tradium været nødt til at tænke kreativt. Åbent hus er normalt en mulighed for at kigge nærmer på skolens rammer og faciliteter, men i år har Tradium i stedet samlet det bedste fra dagen i et online tilbud.

-den 26. november, mellem kl. 16 og kl. 19 sidder vores vejledere klar til at rådgive omkring studievalg, optagelseskrav og meget mere. Der sker over telefonen eller via onlinemøder på Teams, forklarer Pernille Dyrmose Nielsen, der er leder af Tradiums vejledningscenter. Pernille fortæller også, at vejlederne altid er klar til at give en fysisk rundvisning på den uddannelse du er interesseret i. En sådanne rundvisning kan man booke via skolens hjemmeside.

Tradium som virtuelt univers

Udover de forskellige onlinemøder, så er det også muligt at blive inspireret via Tradiums hjemmeside, hvor der blandt andet kan findes film og andet materiale om de forskellige uddannelser. Onlinetilbuddet er delt op i 3 sektioner; en om det tekniske gymnasium (HTX), et afsnit om handelsgymnasiet (HHX) og en sektion omhandlende EUD/EUX/EUD10, hvor du blandt andet kan høre mere om erhvervsuddannelser som tømrer, frisør eller smed.

At deltage i åbent hus online kræver ikke særlige programmer, blot en computer, tablet eller lignende. Dog skal man hente appen "Microsoft Teams", hvis man vil tilgå onlinemøderne på sin mobil. Ved at gøre aftenen så tilgængelig som muligt, så er forhåbningen at mange unge og deres forældre vil lægge vejen forbi Tradium i det virtuelle univers. For åbnet hus kan være en rigtig god måde at møde studiestederne på en uformel måde, så man som kommende studerende, føler sig mere tryg ved sit studievalg.

-At tage til åbent hus gør det nemt at snuse til de forskellige ungdomsuddannelser og møde vejledere og eleverne der går her. Samtidigt giver det også en tryghed for de unge at opleve mulighederne, fortæller Pernille og selvom åbent hus denne gang er online, så vil der stadig være rig mulighed for at blive både klogere på lærerne, eleverne og omgivelserne den 26. november til online åbent hus.

Se hele programmet her og bliv klædt på til dit uddannelsesvalg:

https://tradium.dk/aabenthus

Om Tradium:

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk


© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fra æg til kylling: Børnene har været dybt optagede
Fra æg til kylling: Børnene har været dybt optagede
Randers
Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers
Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers
Randers
Jul i Jennumparken
Jul i Jennumparken
Randers
Skal der være gratis parkering i midtbyen i december?
Skal der være gratis parkering i midtbyen i december?
Randers
Ny forskning på Regionshospitalet Randers skal mindske social ulighed i kræftscreening
Ny forskning på Regionshospitalet Randers skal mindske social ulighed i kræftscreening
Randers
Helsted Fremad IF, vil levere din nytårsmenu
Helsted Fremad IF, vil levere din nytårsmenu
Randers
Gældsrådgivere: Pas på dyre lån til julegaver
Gældsrådgivere: Pas på dyre lån til julegaver
Randers
Nu det jul igen - næsten
Nu det jul igen - næsten
Randers
Har dit barn lys på cyklen?
Har dit barn lys på cyklen?
Randers
Fremtid og fortid fredag den 13.
Fremtid og fortid fredag den 13.
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder