Del på Facebook   Print siden

Tonerland åbner fysisk butik med webshop-priser

Randers
Tirsdag 27. oktober 2020 kl. 19:00

Tonerland åbner fysisk butik med webshop-priser


Markedet for især kompatible tonerpatroner hører til et af de mest konkurrenceprægede. Alligevel går Randers-virksomheden Tonerland.dk mod strømmen, og åbner en fysisk forretning. Her kan kunderne shoppe både originale og kompatible toner- og blækpatroner IRL til samme lave pris som på firmaets webshop. Hvad skyldes det?

Du har sikkert prøvet at shoppe toner i den lokale boghandel eller i nogle af de lidt større supermarkeder og varehuse. Blot for at finde ud af, at butikken slet ikke havde blæk- eller tonerpatroner til netop din printermodel. Eller at den kostede væsentligt mere i butikken, end du kan få den hjem til fra en af nettets mange webshops med toner og blæk.

Men sådan er det ikke hos Tonerland i Randers. Her kan du gå ind fra gaden i deres fysiske butik, og finde netop den toner som du skal bruge. Til samme lave pris som du kan købe toneren til på deres webshop.

"Ja, det kan lyde helt tosset at åbne en fysisk butik i en branche, hvor der virkelig er kamp om at være billigst. Men dels ligger der rigtig mange virksomheder i Randers og omegn, som nu ikke behøver vente på, at posten først kommer i morgen, og dels ser vi det som en måde at skille os ud fra konkurrenterne, og vise at vi mener det her lidt mere seriøst. At vi er lidt mere servicemindede end alle de andre i branchen", begrunder Tonerland.dk.

Ligger godt placeret for kunderne

Butikken ligger – sammen med firmaets lager – lige ud til Grenåvej i industrikvarteret i Randers. Her ligger der masser af andre virksomheder, som løbende har brug for nye forbrugsstoffer til deres printere, kopimaskiner og andet trykudstyr.

Samtidig kommer der masser af kunder hos de omkringliggende bilforhandlere, byggemarkeder og andre virksomheder. De kan meget passende også lige kan snuppe toner og blæk med hjem, når de alligevel er ude at køre.

Placeringen er samtidig nem at komme til. Både fra selve Randers, og nord og sydfra via motorvejen.

"Det gjorde det oplagt at åbne en fysisk butik, når der nu alligevel var mulighed for det i de lokaler, vi flyttede ind i tidligere på året", lyder det om Tonerlands nye satsning.

Ring, skriv eller bestil online, før du kommer

Det er dog ikke alle printere, du finder blæk- og tonerpatroner til i selve butikken. Så har du en lidt mere speciel eller måske ældre printer eller kopimaskine, er det en god ide, lige at give Tonerland et ring eller sende en mail først. Så sørger de for, at toneren ligger klar til afhentning, når du kommer.

Du kan også shoppe direkte i webshoppen, og så vælge udlevering i butikken. Så kan du nøjes med lige at smutte indenfor og hente din bestilling.

"Vi har ikke nogle egentlige åbningstider i butikken", slutter Tonerland, "men holder generelt altid åben mellem 9 og 14. Så har du andre behov, eller vil du være helt sikker på ikke at køre forgæves, er det også en god ide lige at give os et ring, før du kører hjemmefra"!



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ny forskning på Regionshospitalet Randers skal mindske social ulighed i kræftscreening
Ny forskning på Regionshospitalet Randers skal mindske social ulighed i kræftscreening
Randers
Helsted Fremad IF, vil levere din nytårsmenu
Helsted Fremad IF, vil levere din nytårsmenu
Randers
Gældsrådgivere: Pas på dyre lån til julegaver
Gældsrådgivere: Pas på dyre lån til julegaver
Randers
Nu det jul igen - næsten
Nu det jul igen - næsten
Randers
Har dit barn lys på cyklen?
Har dit barn lys på cyklen?
Randers
Fremtid og fortid fredag den 13.
Fremtid og fortid fredag den 13.
Randers
PostNord åbner nyt udleveringssted i Randers
PostNord åbner nyt udleveringssted i Randers
Randers
En samlet transportsektor i Randers peger på en Østbro
En samlet transportsektor i Randers peger på en Østbro
Randers
 Stor interesse for byggegrunde i Dronningborg
Stor interesse for byggegrunde i Dronningborg
Randers
Flotte placeringer til Randers Badmintonklub
Flotte placeringer til Randers Badmintonklub
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev