

To mistænkelige mænd anholdt på Fløjstrupvej
112Tirsdag 12. januar 2021 kl. 19:31

Arkiv billede |
.
En patrulje fattede natten til tirsdag kl. 3.20 mistanke til en mand, som gik rundt og kiggede sig omkring på Fløjstrupvej i Randers SØ. Betjentene tog kontakt til manden, og fandt ud af, at han var en 31-årig litauisk statsborger.
Han forklarede, at han havde gået flere timer på gaden, da han ikke havde et sted at bo, og at han var helt alene i Danmark. Betjentene undrede sig dog over, at manden havde meget varme hænder, hvis han virkeligt havde gået rundt hele natten med temperaturer under frysepunktet.
Patruljen fik mistanke til, at den 31-årige havde været involveret i noget kriminelt, og en hundepatrulje blev derfor tilkaldt.
Hunden snusede lidt til manden og førte derefter dens fører ned ad en grusvej, ind over en mark og ind i en nærliggende skov.
Her fandt hunden en anden 31-årig litauisk mand, der sad og gemte sig bag et træ. I stedet for at overgive sig med det samme, sparkede den 31-årige efter hunden, og det kostede ham et bid i låret.
Efter en tur på skadestuen blev han sigtet for at overtræde våbenloven, da betjentene fandt en peberspray i hans lomme. Begge mænd blev desuden sigtet for forsøg på indbrud et ukendt sted, og politiet efterforsker sagen nærmere for at finde frem til, hvad mændene har foretaget sig.
© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
112
![]() Ringet op fra 'Nets' 112 | ![]() | ![]() Par i retten for besiddelse af kokain og hash 112 |
![]() | ||
![]() Fandt sine stjålne golfkøller til salg på Den Blå Avis 112 | ![]() | ![]() Politiet fandt narko og en stjålet minigraver i Randers SØ 112 |
![]() |