Annonce
Del på Facebook   Print siden

To mænd anholdt efter biltyveri i Hornslet: Sigtet for flere forhold

112
Fredag 17. september 2021 kl. 19:00

To mænd anholdt efter biltyveri i Hornslet: Sigtet for flere forhold
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

To mænd anholdt efter biltyveri i Hornslet: Sigtet for flere forhold

To unge mænd på 17 og 23 år blev torsdag aften kl. 23.28 anholdt og sigtet for flere forhold begået i Hornslet.

Kl. 20.44 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 51-årig mand, som havde fået stjålet sin bil ved Hornslet Skole. Den 51-årige havde været inde i en af skolens haller til noget idræt, og da han var færdig opdagede han, at hans jakke, der hang i garderoben var forsvundet. I jakken var hans pung og bilnøgle, og da han kom ud på p-pladsen, opdagede han, at bilen var blevet stjålet.

Vidner havde set to unge mænd køre gennem byen, hvor de blandt andet kørte op over en kantsten, så bilen punkterede. Bilen blev cirka en halv time efter fundet efterladt på en p-plads på Ågårdvej i Hornslet. Gerningsmændene var umiddelbart ikke i nærheden, da politiet kom frem.

Lidt over kl. 23.00 kom der en ny anmeldelse fra Hornslet. En borger havde haft indbrud i sin bil på Ballesvej, hvor der var blevet stjålet nogle ting, og kort efter opdagede han og nogle andre borgere to unge og tydeligt narkopåvirkede mænd, der gik rundt med tyvekosterne fra bilen. Desuden havde de begge en kniv på sig.

Borgerne tilbageholdt de to mænd, tog knivene fra dem og kontaktede politiet. En patrulje kørte til stedet og anholdt mændene, som erkendte, at de både havde stået bag biltyveriet og tyveriet fra bilen på Ballesvej.

Foreløbigt er de, ud over tyverierne, sigtet for overtrædelse af knivloven, men der kan komme yderligere sigtelser i forbindelse med den videre efterforskning.

Den 17-åriges forældre og de sociale myndigheder blev underrettet.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil på Djursland
Falske bankbude på spil på Djursland
112
Østjyllands Politi: 46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig
Østjyllands Politi: 46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig
112
To gange ulovlig færdsel i Randers
To gange ulovlig færdsel i Randers
112
Flere anmeldelser om tyveri fra biler
Flere anmeldelser om tyveri fra biler
112
Indbrud i Randers og omegn
Indbrud i Randers og omegn
112
Endnu en gang: Pirattaxatur blev en dyr fornøjelse
Endnu en gang: Pirattaxatur blev en dyr fornøjelse
112
Tre bilister involveret i uheld på Århusvej
Tre bilister involveret i uheld på Århusvej
112
Ville på flyvetur med peberspray
Ville på flyvetur med peberspray
112
29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også
29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også
112
Tre gange spiritus i Randers fredag-lørdag
Tre gange spiritus i Randers fredag-lørdag
112
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder