Onsdag aften kl. 21.47 tog en patrulje fra Østjyllands Politi ud til en adresse i Gjerlev J, hvor der angiveligt skulle blive opbevaret og solgt narko.
På adressen traf betjentene en 37-årig mandlig og en 46-årig kvindelig beboer, og under en efterfølgende ransagning fandt politiet frem til nogle mindre mængder af både hash, amfetamin og kokain samt diverse remedier til salg af narko.
Begge de to beboere blev sigtet for besiddelse af narko.