Tilbagekaldelse af pålægsmix – solgt i Rema 1000

27. september 2024

Delika Food tilbagekalder pålægsmix af mærket Defco. Produktet indeholder allergenet selleri, som ikke fremgår af produktets mærkning. Har du allergi over for selleri, frarådes du at spise produktet.

Pålægsmix
Nettovægt: 400g
Sidste anvendelse: 01/10-2024, 03/10-2024, 04/10-2024, 08/10-2024, 11/10-2024, 14/10-2024, 15/10-2024, 16/10-2024 og 17/10-2024
EAN-kode: 5701483127615 

Hvor er produktet solgt

Rema 1000-butikker i hele landet

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Allergenet selleri fremgår ikke af produktets mærkning. Forbrugere med allergi over for selleri kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du allergi over for selleri frarådes du at spise produktet. Du kan kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor de er købt. 

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.