Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tidsrejsen - nye oplevelser med naturen

Randers
Fredag 9. februar 2024 kl. 16:00

Tidsrejsen - nye oplevelser med naturen
"Det er med vilje, at man kun kan spille spillet ved at tage ud i byen eller naturen," siger Brian Rasmussen. Her ses han og spillets anden hovedperson, Asser Øllgaard, med en af flere QR-koder ophængt i Fussingø.


Oplev Randers på en ny måde. Tag på en historisk tidsrejse i nutiden. Med mobilen i hånden kan du bevæge dig rundt i naturen og komme med på en spændende tidsrejse.

Tidsrejsen åbner nu for alle med en smartphone. Med den i hånden kan du tage på tur fra landets fødsel, op gennem vikingetiden og middelalderen til nutiden og endda en tur ind i fremtiden. Tidsrejsen er hele tre ting på én gang - et tidsrejsespil, udstillinger i Randers Regnskov og fortællinger om fælles fortid i byen og landskabet i Randers Kommune.

"Vi har så mange skønne steder og spændende natur. Og takket være Nordeas støtte til projekt Tidsrejsen og samarbejdet mellem Randers Regnskov, Naturcenter Randers og Museum Østjylland, kan vi nu også invitere på missioner i naturen og kommunen på en ny og spændende måde. Jeg glæder mig til at gå på opdagelse, finde en QR kode et sted i kommunen og blive klogere på det sted, jeg står. Tidsrejsen er en interessant måde at nutidens teknologi smelter sammen med vores historie på," siger Torben Hansen, Borgmester Randers Kommune

Kom tæt på menneskedyret i nyt spil
Regnskovens kendte biologer Asser Øllgaard og Brian Rasmussen er virtuelle værter i det nye tidsrejse-spil. Det er et mobilspil, der henvender sig til både børn og voksne. Asser og Brian bliver i spillet sendt på missioner i både Randers Midtby, Randers Regnskov og Fussingø-skoven. Som en del af spillet, skal man selv skal finde og scanne QR-koder placeret på særligt udvalgte steder.

Asser og Brian er i øvrigt både kendt fra en særlig Randers-historie i Anders And-bladet, deres YouTube-videoer og ikke mindst de berømte online undervisninger under coronapandemien. Nu glæder de sig til at tage børn, unge og ældre med på tidsrejse i Randers.

"Randers er fyldt med gode og spændende historier, så det er helt oplagt at bruge vores lokale område som et afsæt til flere oplevelser og mere læring," siger Brian Rasmussen.

Undervejs lærer spillets deltager om så forskellige emner som dyr, træer, sten og mennesker gennem tiden.

"Menneskedyret er nok det mest spændende dyr i hele Tidsrejsen. Enkeltvis er det et lidt fesent dyr, men i fællesskab er det jo helt vildt, hvad de kan," siger Asser Øllgaard.

Oplev Randers med nye øjne
Tidsrejsen handler med andre ord også om, hvordan vi mennesker har levet gennem tiden, og hvordan landskabet har set ud og forandret sig. Du finder spændende spor i hele kommunen, når du finder en af de 50 pæle med QR-koder. Scan koderne og bliv klogere på det sted, du står, når du med din smartphone bliver ledt ind på hjemmesiden Tidsrejsen.

Bag Tidsrejsen står et sammensurium af velkendte institutioner i Randers Kommune herunder både Randers Naturcenter, Randers Regnskov og Museum Østjylland. Nordea-fonden har støttet projektet, og i Fussingø har Naturstyrelsen budt inden for på sine arealer. Sammen har aktørerne ét mål.

"Vi vil give familier i Randers endnu en god grund til at bevæge sig ud i naturen - og samtidig lade dem se Randers, landskabet omkring byen og måske også sig selv med nye øjne," siger Helle Marie Taastrøm fra Randers Naturcenter.

"Vores fælles fortid bliver foldet ud gennem de mange historiske nedslag i kommunen, hvor vi bl.a. kan lære om, hvordan vi boede engang og hvordan vi som mennesker har sat aftryk i historien. På den måde kan vi også se sammenhænge mellem fortiden og nutiden. For eksempel hvor man har bosat sig gennem tiden," siger museumsinspektør Lisette Andersen fra Museum Østjylland.

Mobilspillet bliver lanceret lørdag den 11. februar 2024, som en del af det store projekt Tidsrejsen, som også tæller hjemmesiden www.tidsrejsen.dk og en stor udendørs udstilling i Randers Regnskov.

FAKTA OM MOBILSPILLET TIDSREJSEN:

Mobilspillet har ni såkaldte missioner, hvoraf der er tre i Randers Midtby, tre i Fussingø og tre i Randers Regnskov.

Missionerne i Randers Regnskov kræver billet, mens alle andre missioner er gratis.

For at spille skal du scanne en af QR-koderne, som hænger rundt omkring i Randers Midtby og Fussingø.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ideer og forslag til Klimabroen er vigtige for den videre planlægning
Ideer og forslag til Klimabroen er vigtige for den videre planlægning
Randers
Randers Bibliotek: Læsetvang er lort!
Randers Bibliotek: Læsetvang er lort!
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Medarbejderne i Profil Optik Randers er blandt landets bedste
Medarbejderne i Profil Optik Randers er blandt landets bedste
Randers
Den garvede frisør fortæller om føn, farve og flotte frisurer
Den garvede frisør fortæller om føn, farve og flotte frisurer
Randers
Stibroen over jernbanen i Fårup afspærres permanent
Stibroen over jernbanen i Fårup afspærres permanent
Randers
Midtjyllands dygtigste unge forskere i kamp om national finaleplads
Midtjyllands dygtigste unge forskere i kamp om national finaleplads
Randers
Randers Storcenter får ny livsstilsbutik: Sælger alt fra isenkram til boliginteriør
Randers Storcenter får ny livsstilsbutik: Sælger alt fra isenkram til boliginteriør
Randers
Lægevagtens Natberedskab melder klar fra i dag
Lægevagtens Natberedskab melder klar fra i dag
Randers
Det er særdeles godt at være uddannelseslæge i Randers
Det er særdeles godt at være uddannelseslæge i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder