Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tidligere tyv: Sådan slipper du for indbrud i vinterferien

Danmarkidag
Onsdag 10. februar 2021 kl. 07:00

Tidligere tyv: Sådan slipper du for indbrud i vinterferien
Arkiv billede



Flere end 200.000 danskere bruger en app fra Nabohjælp til at undgå indbrud i deres hus. Jesper, der er tidligere indbrudstyv, forklarer hvorfor Nabohjælp virker: Tyve bliver skræmt væk af nabohjælpere - og jo flere der er, des sværere er det for tyvene.

Hundeluftere, legende børn og postkasser med klistermærket fra Nabohjælp. Det kunne i sin tid få tidligere indbrudstyv Jesper Jespersen til at vende om, når han sonderede terrænet i et villakvarter for at vurdere, om han nemt kunne begå indbrud.  

36-årige Jesper Jespersen har for længst lagt kriminaliteten bag sig. Men han husker tydeligt, hvad han frygtede mest, når han besøgte potentielle indbrudsmål: at blive set af en opmærksom nabo. 

- Når jeg var ude for at tjekke et kvarter ud og stødte på en beboer, så vendte jeg om igen. For så er jeg blevet opdaget, og beboeren har et signalement, som vedkommende kan give politiet, hvis der et par dage senere skulle være indbrud. Det er alt for risikabelt, fortæller Jesper.  

Forskning viser, at aktiv Nabohjælp kan forhindre op mod hvert fjerde indbrud. Derfor er det glædeligt, at flere end 200.000 danskere nu har hentet Nabohjælps app, lyder det fra kommunikationskonsulent Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.  

- Det er intet mindre end fantastisk, at så mange danskere har taget Nabohjælps app i brug. Appen gør det let at arrangere feriehjælp og dele viden – og så minder den om, at man skal huske at være opmærksom på, hvem der færdes i nabolaget. 200.000 nabohjælpere er en milepæl, men vi vil gerne have endnu flere med. Jo flere vi er, desto bedre virker det, siger hun.   

Hent Nabohjælps app og bliv klar til vinterferien  

Vinterferien er lige om hjørnet, og det er én af årets mest indbrudsplagede uger. Selvom Danmark er under nedlukning og flere bliver hjemme i ferien, er der god grund til at sikre sig, hvis man fx skal i sommerhus.  

- Med appen i lommen kan du invitere dine mest betroede naboer til at blive feriehjælpere for dig. De får besked om, hvornår dit hus står tomt, og bliver mindet om at tømme postkassen, parkere en bil i den tomme indkørsel og fylde affald i skraldespanden, mens du er væk. På den måde snyder man tyven til at tro, at der er nogen hjemme, siger Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp.

Et hus bevogtet af nabohjælpere ville Jesper gå i en stor bue udenom, da han stadig var indbrudstyv: 

- Nabohjælp var helt klart noget, jeg kiggede efter. Når man ser sådan et nabohjælpsskilt, så betyder det jo, at nogen holder øje. Så begyndte jeg at overveje, om det var værd at bryde ind.  

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder