Annonce
Del på Facebook   Print siden

Terapeuter højner kvaliteten på plejecentrene i Randers

Randers
Torsdag 28. maj 2020 kl. 13:00

Terapeuter højner kvaliteten på plejecentrene i Randers


Som en del af omstruktureringen for træning og aktiviteter på Omsorgsområdet i Randers Kommune, har alle plejecentre i kommunen nu en eller flere ergo- og fysioterapeuter ansat. På den måde flyttes kompetencerne tættere på borgernes hverdag og øger livskvalitet og selvstændighed.

Oplevelsen af at sætte sig et mål og opnå det, er en positiv oplevelse, som de fleste kan genkende. Sådan er det også for de ældre borgere. Derfor arbejder Randers Kommune ud fra en rehabiliterende tilgang, som netop tager udgangspunkt i at give hjælp og støtte ud fra den enkelte borgers egne ønsker, ressourcer og behov, for at give dem øget livskvalitet og selvstændighed. Derfor blev 700 medarbejdere på omsorgsområdet sidste år uddannet i den rehabiliterende tilgang, og nu tages næste skridt, hvor alle centre får en eller flere ergo- og fysioterapeuter ansat.

"Med terapeuter til stede på alle plejecentrene, bliver vi meget bedre rustet til at imødekomme de udfordringer, der kan opstå ude hos borgerne. Terapeuterne, sygeplejerskerne og det resterende personale kan hurtigere koordinere en tværfaglig indsats, og på den måde kommer vi i den grad til at kunne skabe en bedre og mere tryg hverdag ude hvor borgerne befinder sig," fortæller Fatma Cetinkaya, Formand for Omsorgsudvalget i Randers Kommune.

Nærhed til borgerne giver muligheder
En af terapeuterne hedder Kikki Byrialsen, og hun glæder sig over de nye stillinger, da det betyder, at terapeuterne kommer tættere på borgerne og dermed får en bedre forståelse for deres hverdag og motivation.

"Ved at komme tæt på plejecentrets beboere og lære dem bedre at kende, får jeg større mulighed for at tilpasse forløbene efter deres individuelle behov. Derfor håber jeg også, at beboerne vil opleve, at vi i højere grad formår at lave indsatser, som bygger på det, som de hver især finder motiverende og meningsfuldt i deres hverdag," fortæller Kikki Byrialsen, centerterapeut på Borupvænget i Randers Kommune.

De 25 centerterapeuter varetager selv bevillingen af hjælpemidler og indgår i rehabilitering af borgerne i hverdagen på centrene. Hvis der er tale om specialiseret træning eller genoptræning vil det derimod foregå i fx Nellemannbygningen i Randers, hvor man udelukkende beskæftiger sig med genoptræning af høj kvalitet.

"Når jeg er i huset, får jeg en bedre fornemmelse af, hvornår der er behov for en terapeutisk indsats, så borgernes funktionsniveau vedligeholdes bedst muligt. På den måde får borgerne de bedste forudsætninger for en aktiv og selvstændig hverdag," fortæller Kikki Byrialsen, centerterapeut på Borupvænget i Randers Kommune.

Som en del af den nye struktur for træning og aktiviteter i Randers Kommune er der ligeledes tilknyttet terapeuter i alle hjemmeplejedistrikter, for at højne det tværfaglige samarbejde.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder