Annonce
Del på Facebook   Print siden

Teaterskolen Kastali'a klar med 10 forestillinger

Forside
Søndag 31. marts 2019 kl. 14:00

Teaterskolen Kastali'a klar med 10 forestillinger
På foto ses fra venstre: Fordybelsesholdet Stine Kjeldsen, Lea Bøgh, Maya Øbakke, Emil Lockwood, Kirstine Krog og Mikkel Schmidt.


Teaterskolen Kastali'a byder publikum ind til 10 meget forskellige forestillinger. Teaterskolens 135 elever lægger i disse dage sidste hånd på alle værkerne.
I 15 år har Teaterskolen Kastali'a været en aktiv del af Randers. Kastali'a er et skønt sted, hvor alle kan være den, de er uden, at der bliver peget fingre eller, at man skal leve op til noget, man ikke er. Tryghed og anerkendelse er to vigtige ting på Kastali'a.

På Teaterskolen Kastali'a, der holder til i Underværket i hjertet af Randers, arbejdes der lige nu på højtryk. Der prøves kostumer, findes rekvisitter og de sidste replikker skal på plads, så teatereleverne kan være klar med deres forestillinger. De 10 forestillinger spilles i Underværkets store sal fra søndag den 7. april til søndag den 14. april.

- Vi er glade og meget stolte over igen at kunne præsentere en så bred og omfangsrig sæsonafslutning og vi glæder os meget til at vise publikum vores ti meget forskellige teaterforestillinger, der er noget for enhver smag,
fortæller Lisbeth Nielsen, der udover at være teaterskolens daglige leder også underviser på fire af Kastali'as ti hold.

- Hvis man kunne tænke sig en enestående teateroplevelse eller ti, så kan man sikre sig billetter via vores hjemmeside, fortsætter Lisbeth Nielsen med et smil på læberne.

Den ultimative holdsport
På Teaterskolen Kastali'a lærer eleverne noget om det dramatiske udtryk, men de lærer i høj grad også noget om sig selv. På Kastali'a lærer vi ikke eleverne at blive til noget, men at blive til nogen, siger Lisbeth Nielsen og tilføjer: Teater er den ultimative holdsport. Alle har en betydning specielt i den form for teater, der laves på Kastali'a.

Her byder alle ind med deres personlige livserfaringer. Der arbejdes i små og store grupper og alle er med til at skabe egen rolle og gruppens udtryk.
Det er også sådan denne sæsons forestillinger er blevet til. Eleverne har budt ind med de emner eller arbejdsformer, de kunne tænke sig at arbejde med. Ud fra dette har skolens undervisere tilrettelagt undervisningen.

Det er vores opgave at hjælpe eleverne med at give deres idéer et scenisk udtryk. Resultatet er, at vi har nogle søde, skønne, rigtig seje, dygtige og talentfulde elever, som tror på sig selv og sine medspillere og på det de laver, fortæller en stolt Lisbeth Nielsen, der står klar sammen med skolens øvrige undervisere og teaterskolens 135 børn og unge til at tage imod publikum i april.

Teaterskolen Kastali'a er en forening med lokaletilskud fra Randers Kommune. Teaterforestillingerne er støttet af Randers Kommunes Kultur- og fritidsudvalg.

På Teaterskolen Kastali'a arbejdes der med alle former for børn og unge og der sættes stor pris på forskelligheden blandt eleverne. Det er med til at give rummelige, forstående og kærlige børn og unge, der vil opsøge skabende fællesskaber og blive aktive borgere. Vi kunne godt hoppe på talentvognen og satse på de få, men det gør vi ikke, fastslår Lisbeth Nielsen og fortsætter: "Vi mener, at ALLE vores elever har et talent og vi anerkender og giver alle vores elever fokus, så de kan udvikle sig og blive aktive i deres eget og andres liv. Det ægte og uperfekte er i høj kurs i fremtiden," slutter Lisbeth Nielsen af med.

Forårets forestillinger:
De yngstes forestilling handler om at være bange og hvor godt det er at have hinanden. De næstyngste har arbejdet med døden og dens grimme ansigt. Holdet med 14 præteenagere har lavet en forestilling om piger og drenge - hvad er forskellen egentlig? 12 elever har arbejdet med fejringen af Dannebrogs 800 år. Er der overhovedet noget at fejre, når jeg ser et SØDT smag smælde? De næstældste elever har lavet en forestilling om, hvordan man siger farvel til hinanden efter 9 år sammen i skolen, er der ting der skal nås at siges eller gøres? Et hold på 15 spillere har valgt at deres publikum træffer valgene og så spiller de disse valg.

Teaterskolens ældste elever har lavet forestilling om gensynet med gamle venner, hvor de grimmeste skyggesider af mennesket kommer frem.
Skolens fordybelseshold har skabt en smuk og bevægende forestilling om de store spørgsmål i livet. Der er kun én vej, og det er ligeud med 100 kilometer i timen. Af sted!
Der er ikke plads til pauser, du har travlt og du skal præstere, ellers er du ude.

Alle 135 elever glæder sig til at spille deres nærværende og meningsfyldte historier og ser frem til at dele de 10 spændende teateroplevelse med jer.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder