Del på Facebook   Print siden

Talgymnastik viser Mette F og Vammen tilgodeser egne hjembyer

Debat
Mandag 12. april 2021 kl. 08:01

Talgymnastik viser Mette F og Vammen tilgodeser egne hjembyer

.
Af: Mogens Nyholm Byrådsmedlem Radikale Venstre.

Talgymnastik viser Mette F og Vammen tilgodeser egne hjembyer – træder på Randers

To af regeringens tunge ministre er valgt i henholdsvis Aalborg og Århus. Det kan ses, i den af regeringen fremlagte vej- og trafikplan ”Danmark stærke sammen frem mod 2035”.

Statsminister Mette Frederiksen og Finansminister Nicolai Vammen sørger i den grad for, at deres hjembyer tilgodeses.

Gør sig medskyldige i, at Randers` store behov for trafikforbedringer igen totalt tilsidesættes.

Lidt talgymnastik viser tydeligt, at Randers forbigås.

Når Randers området i planen får 1 krone pr indbygger, så får Aarhus tildelt vej og trafikanlæg for 7, 20 kroner pr indbygger, mens Mette F`s hjerte-by Aalborg tildeles hele 15,60 kroner pr indbygger.

Hvis man ser på den samfundsøkonomiske-forrentning, så har Randers` to broprojekter, som klart overgår områdeprojekterne ved Aarhus og Aalborg.

F.eks. er den Østjyske Motorvej mellem Aarhus S og Aarhus N samfundsøkonomiske forrentning kun 7,0 pct. Mette F`s ønske om en tredje Limfjordsforbindelse, har en forrentning helt nede på 3,5 pct.!

I Randers har vi to broprojekter, der begge har samfundsmæssige forrentninger, som klart overgår Mette F`s og Vammens hjemby-projekter.

Klimabroens forrentning er hele 14,4 pct. og Østbro- forbindelsens 8,1 pct. Altså Klimabroens samfundsøkonomiske forrentning er mere end 10 pct. højere, end Mette F`s Ålborg-broprojekt.

Ydermere, så har vi i Randers Aarhusvej-Strømmen, hvor de trafikale trængsler er større, end vejene i Aalborg/Aarhus; ligesom vi har støj- og miljø udfordringer ved motorvejsområdet Vorup/Hornbæk.
Ringboulevardens forlængelse skal også nævnes.

Jeg kan kun tolke de to socialdemokratiske topministres vej- og trafik plan på én måde: der trædes på Randers` udvikling – topministrenes egne byer tilgodeses.

De to socialdemokratiske ministre opfordres til, at kigge Randers` vej inden planens sidste søm sættes.

Randers, Danmarks 6. største by.

Lidt motorvejs-ramper bringer ikke Randers styrket frem mod år 2035!

Randers har et væld af trafikale udfordringer, som skitseret ovenstående; vores behov for landspolitisk opmærksomhed er alarmerende stort.

Dette skriv er ikke udarbejdet, fordi undertegnede vil bremse udvikling i Aarhus og Aalborg.

Opråbet handler om, at Folketinget og Regeringen ikke igen glemmer Randers.

”Danmark stærke sammen frem mod 2035” er en ommer mht. Kronjylland.

Vi har klare trafikale behov – og overbevisende dokumentation herfor!



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Skal børnene i Dronningborg gå i morgentrafik-ordning?
Skal børnene i Dronningborg gå i morgentrafik-ordning?
Debat
Sygeplejerskekonflikten er ulykkelig
Sygeplejerskekonflikten er ulykkelig
Debat
Tæt på målet for nye klub- og omklædningsfaciliteter i Stevnstrup'
Tæt på målet for nye klub- og omklædningsfaciliteter i Stevnstrup'
Debat
Til byrådet, direktionen m.fl
Til byrådet, direktionen m.fl
Debat
Q8-spøgelseshus i Drastrup forvandles til flot butik
Q8-spøgelseshus i Drastrup forvandles til flot butik
Debat
Socialdemokratiet: Vi vil landsbyerne
Socialdemokratiet: Vi vil landsbyerne
Debat
Det frie valg er endnu engang under pres
Det frie valg er endnu engang under pres
Debat
Hvorfor? Spørger man i Bjerregrav.
Hvorfor? Spørger man i Bjerregrav.
Debat
Vil 16 blokere for 521 borgeres ønske om cykelsti?
Vil 16 blokere for 521 borgeres ønske om cykelsti?
Debat
Kommuneøkonomi - Lex Brixtofte må blødgøres
Kommuneøkonomi - Lex Brixtofte må blødgøres
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder