Debat
Synspunkt: Kan Ringkøbing kuppet ske i Randers? Ja. Spørgsmålet er kun om nogen tør
Af Lars Rytter Sørensen, Radiochef, Radio Kristrup
Når en ny borgmester bliver “vraget” på fire dage, som vi ser det i Ringkøbing Skjern, er den første reaktion nem at forstå. Man tænker “det kan da ikke være rigtigt”. Den næste tanke melder sig hurtigt. Kan det her også ske hos os. I Randers. Svaret er enkelt. Ja. Ikke bare kan det ske. Vi har allerede prøvet variationer af det. Konstitueringsaftaler er ikke en slags hellig grundlov. De er politiske aftaler mellem mennesker der kan skifte mening. Og indtil det konstituerende møde er afholdt og borgmesteren formelt er valgt i byrådssalen, er alting i spil. Partier kan skifte side. Nye flertal kan opstå. Gamle aftaler kan blive smidt i skraldespanden, hvis nogen ser en bedre chance et andet sted. Det er hårdt sagt, men det er virkeligheden.
Randers har sin helt egen historie på det her område. Vi er ikke et uskyldigt eksempel fra teoribøgerne. I 2009 forsøgte SF’s Erik Poulsen at blive borgmester med borgerlig støtte, men magten forblev hos Socialdemokratiet. I 2013 blev der indgået en konstituering, som siden er blevet juridisk anfægtet, blandt andet fordi tre byrådsmedlemmer har gjort gældende, at beslutningsprocessen ikke var korrekt håndteret. De forløb har sat sig spor i tilliden. Hos politikere. Hos embedsværk. Hos vælgere. Derfor gør det ekstra ondt at se et forløb som det i Ringkøbing Skjern. Først et valgresultat. Så en konstitueringsaftale hvor Danmarksdemokraterne står med borgmesterposten. Glade overskrifter. Taler om et nyt kapitel. Og få dage senere en ny aftale, denne gang uden Danmarksdemokraterne, hvor borgmesterkæden flytter over til Konservative. Rent juridisk er det i orden. Men spørgsmålet er ikke kun hvad der er lovligt. Spørgsmålet er hvad der er rimeligt over for vælgerne.
Kan den slags ske i Randers efter kommunalvalget i 2025. Ja. Forudsætningerne er til stede. Vi har et rekordstort antal partier og lister i byrådet. Vi har dybe uenigheder om Klimabroen, Flodbyen, Østbroen og håndteringen af Nordic Waste. Vi har nye partier og lokallister der kan tippe et flertal med én eneste stemme. Og vi har en byrådskultur der allerede er under pres, hvor tilliden i forvejen er slidt tynd efter flere år med konflikter, skandaler og hård retorik. I sådan et landskab kan fristelsen være stor. Man kan altid finde gode argumenter for at lave en ny aftale. Man kan sige at det giver mere stabilitet. At den første aftale var for upræcis. At et andet flertal bedre kan gennemføre “den nødvendige politik”. Men set fra vælgernes side ligner det noget andet. Det ligner magtspil i lukkede rum efter valget er overstået. Det ligner politikere der spiller kort med vælgernes mandat uden at løfte gardinet.
Ringkøbing Skjern bliver i de her dage et skrækeksempel på hvor langt man kan gå inden for reglerne, uden at tage hensyn til oplevelsen hos dem, der faktisk har sat krydset. Randers har chancen for at gøre noget andet. Ikke fordi vi er moralsk bedre, men fordi vi har prøvet på egen krop, hvad der sker, når konstitueringer ender i kaos, retssager og mistillid.
Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!
Læs også: