Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sygeplejefaglig direktør går på pension

Randers
Torsdag 20. januar 2022 kl. 10:30

Sygeplejefaglig direktør går på pension
Marianne Jensen Sygeplejefaglig direktør
Fotograf Helle Brandstrup Larsen


Af Carina Kondrup

Sygeplejefaglig direktør går på pension

Efter 28 år som leder inden for sygepleje har Marianne Jensen, Regionshospitalet Randers, valgt at gå på pension.

Marianne Jensen, 65 år, stopper som direktør på hospitalet, hvor hun har været sygeplejefaglig direktør siden 2010.

Hun er uddannet ved sygeplejeskolen i Vejle og fik sit første lederjob som afdelingssygeplejerske ved Vejle/Give Sygehus i 1994. Herefter kom oversygeplejerskestillinger ved Medicinsk Afdeling i både Horsens og Viborg, inden Regionshospitalet Randers kaldte. I 2007 blev hun Master of Public Health.

Marianne Jensen har i sin tid på Regionshospitalet Randers bl.a. stået i spidsen for at forbedre det gode og sammenhængende patientforløb i et tæt samarbejde med kommuner og almen praksis. Hensynet til patienten har været Mariannes ledestjerne gennem hendes professionelle virke – og det har gennemsyret hendes ledelse.

- Marianne Jensen har gennem 11 år nærmest personaliseret regionens mantra om at arbejde på "patientens præmisser". Marianne har hele tiden insis
teret på at se hele væsenet fra patientens perspektiv, og det betyder, at hun har arbejdet for at hæve kvaliteten i alle led i sundhedsvæsenet. I den forbindelse har hun også været drivkraft i et tæt og visionært samarbejde med kommunerne for at sikre sammenhængende kvalitet i forløbene, siger koncerndirektør Ole Thomsen.

- Tak for 11 gode år på Regionshospitalet Randers. Tak for det gode samarbejde på tværs af hospitalet og i Region Midtjylland. Jeg forlader et hospital i udvikling drevet af fantastiske medarbejdere, der hver dag sørger for høj kvalitet i patientbehandlingen. Det har været en fornøjelse at være med på rejsen, siger Marianne Jensen.

Sidste arbejdsdag bliver 11. februar 2022. Forude venter et liv med tid til andet end arbejde som for eksempel børnebørn og vandreture.

Stillingen som sygeplejefaglig direktør bliver snarest slået op.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder