Annonce
Del på Facebook   Print siden

Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers

Randers
Tirsdag 1. december 2020 kl. 11:50

Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers
Arkiv billede


Helt siden 2015 er det år for år kun gået en vej med virksomhedernes oplevelse af erhvervsvenligheden i Randers, og det er for nedadgående i DI's Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse. Kun på kategorien "Uddannelse" ligger kommunen i den bedre tredjedel sammenlignet med resten af landets kommuner.

Når det gælder om at sikre virksomhederne fremtidige lokale medarbejdere med den rette uddannelse af dem, som virksomhederne efterspørger, ser det ud som om, at Randers Kommune er på rette vej, hvis man tager udgangspunkt i DI's erhvervsklima-undersøgelse. I kategorien "Uddannelse" ligger kommunen nu i den bedste tredjedel af landets kommuner med en 24. plads, som er syv pladser bedre end sidste år.

- Trods coronakrisen er der stadig virksomheder her i vores område, der mangler de rette kvalificerede medarbejdere. Derfor vil jeg gerne igen kvittere kommunen for at gøre en god indsats på uddannelsesområdet. Børn og unge skal selvfølgelig lære de basale færdigheder som at læse, skrive og regne. Og så skal vi arbejde på at kunne være attraktive for dem, når de går til en videregående uddannelse og rigtig gerne, at flere af dem vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Faglærte mangler vi især – og særligt gælder det elektrikere, automatikteknikere, industriteknikere samt mekanikere, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup.

Men ellers er det generelt gået ned ad bakke for Randers i DI's undersøgelse, hvilket nu er sket på femte år. Den mest markante tilbagegang er sket i kategorien "Infrastruktur og transport". Her er kommunen faldet med 24 pladser ned til en 89. plads.

- Det koster mange penge og ressourcer, når eksempelvis medarbejdere sidder i kø på vejene, venter på en forsinket bus, eller når varer fra danske virksomheder bliver forsinket. Heldigvis har vi med kommunen et godt samarbejde om at få udvidet motorvejen E45 til tre spor hele vejen op til Randers N. Nu er det vigtigt, at vi får fokus på at få aflastet Randersbro, siger Per Hastrup.

En anden kategori, hvor kommunen ligger lavt, er på skatter, afgifter og gebyrer med en 79. plads. Her er det ikke mindst dækningsafgiften, der til stadighed tynger.

- Dækningsafgiften er en særskat på at drive virksomhed, som kommunerne kan vælge at opkræve. Randers og Aarhus kommune er de eneste i Region Midtjylland, der vælger at opkræve særskatten. Det giver ingen mening at fastholde en særbeskatning, der giver ulige konkurrenceforhold for virksomheder, der arbejder på tværs af kommuner. Samtidig er det en ekstra omkostning for nye virksomheder, der ønsker at etablere sig. En omkostning, de ikke har i én eneste af vores nabokommuner, siger formanden for DI Randers-Norddjurs.

Randers ligger fortsat lavt på kategorien "Kommunens image", hvor det i år blev til en 88. plads.

Kategorien beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der viser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder.

- Det er et utroligt vigtigt område at gøre noget ved. For er der noget, kommunerne skal leve af, så er det, at der hele tiden kommer nye virksomheder og også gerne borgere til området. Og at de bliver der. Ellers underminerer det kommunens fortsatte udvikling, siger Per Hastrup

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder