Del på Facebook   Print siden

Sven, Peter og Randers Teater

Debat
Mandag 2. august 2021 kl. 09:00

Sven, Peter og Randers Teater

.
Af: Mogens Nyholm Byrådsmedlem Spidskandidat Radikale Venstre
Randers Kommune.

Randers er en stærk kulturkommune. Vi bliver bemærket i det ganske land, ved jeg.

Et af vores kulturelle fyrtårne er Randers Teater, som det hedder i dag – tidligere Randers Egnsteater.

Lige om lidt opføres ”Sven fra Randers” på teateret.

En historie om Sven Dalsgaard, der er en lokal billedkunstner, der var særdeles kendt i bybilledet for et par årtier siden.

Sven er født i Vorup (hvor jeg bor), sluttede sit liv i Randers i 1999. Kendt og berømmet i det ganske land for sin kunst, da han stillede sine berømte træsko.

Randers Teater er i mange år blevet rosværdigt ledet og udviklet af Peter Westphael og hans dygtige stab. Udenfor Corona tider er der årligt flere end 700 forestillinger. Imponerende.

Fra at være egnens teater, har kommunen nu fået et teater med større oplandseffekt. Den gode nyhed er, at om nogen tid sættes første spadestik, så vores Teater bliver endnu større, og endnu mere attraktiv for publikum, skuespillere og Peters stab.

Randers Teaters foyerområde og Black Box teatersalen udbygges. Udbygningen koster i alt 18 millioner kroner – Randers kommune bidrager med 5 millioner kroner, restbeløbet finansieres af fonde mm.

Partierne bag budget 2021 – 2024, Radikale Venstre, SF, de konservative og socialdemokraterne, var enige om, at Randers teater selvfølgelig skulle på budgettet.

Alle ser vi frem til, at det ”nye teater får premiere” medio år 2022. Det bliver spændende, at se teaterbygningen på Mariagervej, når bygningen har fået den helt store makeover.

Først skal ”Sven fra Randers” opføres i nuværende teater, før opdatering påbegyndes. I år 2022 kan Peter og staben åbne dørene for det nye teater – og mon ikke nationalflaget, på åbningsdagen, igen vil vejre på Randers Teater. Det flag, som Sven også brugte i sin kunst.

Med Randers Teaters store makeover gøres Kulturkommunen Randers endnu mere rodfæstet. Ikke nok med det. Hos teatrets nabo Værket, er der også sået frø, der gør vores kulturelle rodnet stærkere og mere spændende, i årene vi går i møde.

Værket er netop udpeget til netværk/genre spillested. Noget Radikale på landsplan har kæmpet for.

Værket vil følgelig fremover tildeles ca. 600.000 kroner på finansloven.

Mange gode oplevelser venter forude på kulturinstitutionerne ved Sven Dalsgaards Plads.

Kultur og oplevelser, som kommer alle kommunens borgere til gode - og vi får flere besøgende til vores område.

Herligt.



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Et samarbejdende landdistriktsudvalg
Et samarbejdende landdistriktsudvalg
Debat
Verdo-skandalerne fortsætter:
Verdo-skandalerne fortsætter:
Debat
De ældre må ikke svigtes
De ældre må ikke svigtes
Debat
Strip-sagen er en suppesten for valgflæsk
Strip-sagen er en suppesten for valgflæsk
Debat
Infrastrukturen i Randers Kommune skal styrkes
Infrastrukturen i Randers Kommune skal styrkes
Debat
Hjorteavler på Linde Hovedgaard, frygter for sin hjortefarm
Hjorteavler på Linde Hovedgaard, frygter for sin hjortefarm
Debat
Kom til stormøde om udsattepolitikken i Randers Kommune
Kom til stormøde om udsattepolitikken i Randers Kommune
Debat
Pensionistkort eller tilskud til elcykel?
Pensionistkort eller tilskud til elcykel?
Debat
Flere cykelstier, pendlerpladser og elladestandere
Flere cykelstier, pendlerpladser og elladestandere
Debat
Randers betyder meget for mig, det er her fra min verden går
Randers betyder meget for mig, det er her fra min verden går
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder