Svar på debatindlæg om vedvarende energi: Balancen mellem klima og lokalsamfund

Følgende er et svar på følgende indlæg: Debatindlæg: Vedvarende energi – godt for klima og lokal økonomi

Jeg læste med interesse, debatindlægget om vedvarende energi og de økonomiske gevinster for Randers Kommune. Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling er vigtig. Men jeg vil gerne nuancere billedet og rejse nogle kritiske spørgsmål til den måde, den gennemføres på i vores kommune.

Først og fremmest: Når vi taler om de 16 millioner kroner, som kommunen potentielt modtager i VE-bonus, må vi være ærlige. Disse penge ender i kommunekassen – ikke direkte ude i de lokalsamfund, der skal leve med konsekvenserne. Det er altså ikke en direkte gevinst for de borgere, der får udsigten og boligværdien forandret for altid.

Samtidig undrer det mig oprigtigt, når man taler om “det store, kloge og tavse flertal”, som et argument for at gennemføre store VE-projekter. Er det virkelig klogt at træffe beslutninger, der splitter yderområderne længere væk fra resten af kommunen? Er det klogt at overhøre dem, der rent faktisk bor og lever tæt på de planlagte anlæg? Jeg mener, vi skal lytte mere – ikke mindre – til borgerne i landområderne.

Og ja, det er fint, at der findes en grøn pulje. Men vi må også være ærlige her: Det er ikke nok, at et tilfældigt lokalområde får en shelter eller en grillplads, når prisen er permanente indgreb i landskabet og et tab af ejendomsværdi. Det er ikke en rimelig kompensation.

VE-anlæg er ikke konsekvensfri. Huse i nærheden af store solcelle- eller vindmølleprojekter mister værdi. Mange boligejere oplever, at deres ejendom ikke længere kan finansieres på samme vilkår – eller overhovedet sælges. Det er en reel, menneskelig og økonomisk udfordring, som vi ikke må negligere.

Og så er der spørgsmålet om jorden. God landbrugsjord skal bruges til det, den er bedst til – nemlig at producere fødevarer. Fødevaresikkerhed er ikke bare et nationalt, men et europæisk anliggende. Marker er ikke blot “ikke-natur”; de er fundament for vores kritiske infrastruktur, og den skal vi beskytte og værne om.

Vi står allerede med imponerende resultater: Næsten 90 procent af vores strømforbrug er i dag dækket af grøn strøm fra vedvarende energianlæg – og det i forhold til målet om at blive klimaneutral i 2045. Det bør mane til besindighed og omtanke, før vi plastrer endnu flere kvadratkilometer til med tekniske anlæg i vores landskaber.

Jeg vil også minde om, at vi allerede er i fuld gang med at sikre natur og biodiversitet – både gennem mit arbejde i den lokale trepart for Mariager Fjord, hvor vi er med til at tegne det nye Danmarks kort med mere natur, og gennem det arbejde, der foregår omkring Randers Fjord. Det er konkrete initiativer, hvor der skabes varig værdi – for både klima, natur og mennesker.

Der er brug for en balanceret udvikling, hvor vi både tænker klima, lokal trivsel, landbrug og fødevaresikkerhed sammen. Grøn omstilling må ikke ske med skyklapper – og den må aldrig blive en regnemaskine øvelse alene

Dette er et debatindlæg eller læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!