Annonce
Del på Facebook   Print siden

Supertalentet Oliver Meng glæder sig til at imponere i Arena Randers

Sport
Torsdag 6. juni 2019 kl. 16:00

Supertalentet Oliver Meng glæder sig til at imponere i Arena Randers

Den blot 19-årige danske IBF junior-verdensmester Oliver Meng møder den 33-årige Flavien Bruno Bogongo fra Frankrig, når det går løs den 15. juni.

Den danske boksesensation Oliver Meng er klar til at fremvise sine bokseevner igen, når han træder op i ringen ved Danish Fight Nights store boksegalla "Jørgen (Gamle) Hansen Memorial" i Arena Randers.

Tilbage i januar sønderbombede Oliver Meng sin modstander Maono Ally fra Tanzania med en knockoutsejr i 2. omgang og erobrede dermed i en alder af 19 år IBF's junior-VM-titel i super weltervægt.

Triumfen i den udsolgte Nykøbing Falster Hallen varslede en stor fremtid for ubesejrede Oliver Meng, som imponerede alle iagttagere med sin eksplosive boksestil og slagkraft.

Den 15. juni er han tilbage i ringen, når han møder Flavien Bruno Bogongo, som beskrives som en hårdfør og stærk modstander.

Franskmanden har bokset 17 kampe og har 7 nederlag på rekordlisten. Han er den type bokser, der er langt stærkere, end cifrene på rekordlisten umiddelbart antyder. Franskmandens nederlag har nemlig været til så stærke modstander, som – hvis man lægger alle deres sejre og nederlag sammen – i samlet flok kan mønstre en rekordliste på 37 sejre, 1 nederlag og en 1 uafgjort.

Den 33-årige franskmand har bokset uafgjort 2 gange mod den regerende franske mester Yahya Tlaouziti, som pt. er i top 100 i verden ifølge BoxRec. Han har desuden vundet sine seneste 3 kampe. Så det bliver uden tvivl en stor opgave for den 19-årige dansker mod en mand, der kun er blevet stoppet en enkelt gang i sin karriere og derfor ventes at kunne presse Oliver Meng til en hård kamp over alle 8 omgange.

"Min form lige nu er til at kunne bokse 15 omgange, hvis det skulle være. Det er helt fint med mig, hvis det bliver en hårdfør modstander. Jeg vil faktisk rigtig gerne op og have nogle flere omgange for at være helt ærlig. Det er kun blevet til 2 omgange i hver af mine seneste to kampe. Så det vil være superfedt at komme ud og få nogle flere omgange og få mere erfaring i kroppen. Men kommer der en chance for at stoppe ham før tid, så stopper jeg ham selvfølgelig. Der er heller ingen grund til at være deroppe for længe," siger Oliver Meng og tilføjer:

"Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver dejligt at komme i kamp igen. Jeg er klar til at levere varen. Publikum kan forvente en sejr til mig, og de kan forvente, at jeg møder op i topform og imponerer dem endnu engang."

Oliver Meng tænker også med glæder tilbage på sin titeltriumf på hjemmebane i januar mod Maono Ally. Det er en oplevelse, som virkelig har givet ham blod på tanden i forhold til fremtiden.

"Først og fremmest gav den sejr og oplevelse mig en masse motivation. Når man står foran en masse mennesker, som man kender, så vil man jo gerne præstere, og det synes jeg, at jeg gjorde. Den slags vil jeg rigtig gerne opleve igen og igen. Jeg har fået masser af positive tilbagemeldinger fra folk, der er kommet hen og sagt, at det var 'fandme en fed kamp' osv. Det er dejligt, at man kan imponere folk, og det har jeg lyst til at gøre igen," siger hovedpersonen, som har trænet hårdt op til denne kamp og møder op i rigtig god fysisk form:

"Jeg bliver ved med at imponere mig selv med min form, som bliver bedre og bedre for hver gang, jeg skal bokse. Jeg vokser også fortsat, idet jeg stadigvæk er i 'voksealderen'. Det betyder også noget for min slagkraft. Jeg er begyndt at slå meget, meget hårdere nu. Jeg kan næsten mærke det fra træning til træning, at jeg slår hårdere og hårdere."

I de øvrige kampe samme aften i Arena Randers bokser ubesejrede Enock Poulsen om EU-titlen i super letvægt mod polske Michal Syrowatka, mens Jeppe Morell skal forsøge at vinde IBF Baltic-titlen i en kamp mod den cubanskfødte Dayron Lester fra Finland. Ditlev Rossing skal forsvare sin WBC junior-VM-titel i cruiservægt mod Landry Matete fra DR Congo. Den danske verdensetter Sarah Mahfoud bokser en VM-test mod eksverdensmesteren Olivia Gerula fra Canada, og der er ligeledes kampe med Heva Sharif og debutanten Victor Ramon.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Sport

Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Sport
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Sport
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Sport
Simones drøm om uddannelse
Simones drøm om uddannelse
Sport
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Sport
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sport
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
Sport
Fortsat skaksucces
Fortsat skaksucces
Sport
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
Sport
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Sport
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder