Annonce
Del på Facebook   Print siden

Super drikkevand i Kristrup og Dronningborg

Søndag 30. december 2018 kl. 09:36

Super drikkevand i Kristrup og Dronningborg
Dronningborg Vandværk f.m.b.a. og Kristrup Vandværk a.m.b.a. har fået screenet og analyseret drikkevand for hele 360 pesticider. Laboratoriet har ikke fundet problematiske stoffer i vandet.

Tværtimod er drikkevandet af fremragende kvalitet.

Preben Johannesen, der er forretningsfører for Dronningborg Vandværk, og Michael Mose, der er vandværksbestyrer på Kristrup Vandværk, forklarer:

”Vi har valgt at screene for væsentligt flere stoffer, end vi strengt taget behøver ifølge lovgivningen. Det gør vi fordi, vi gerne vil være på forkant med eventuelle bekymringer, vores forbrugere måtte have. Vi hører jo alle næsten dagligt om problemer med pesticider i drikkevandet, og vi synes, at viden er meget bedre end gætteværk, så derfor tog vi kontakt til laboratoriet. Som forbrugerejede vandværker har vi stort fokus på vores kvalitet”.

De foretagne pesticid-analyser ligger på lige fod med alle øvrige vandanalyser, på de to vandværkers respektive hjemmesider.

Vandets hårdhed i Dronningborg er på ca. 12,0 grader, hvilket svarer til betegnelsen middelhårdt vand, mens det i Kristrup kun er ca. 6,5 grader, svarende til betegnelsen blødt vand. Hårdhedsgraden har betydning for miljøet, og bor man et sted, hvor vandet betegnes som blødt, kan man spare på sit forbrug af sæbe og vaskepulver. Og man kan
også roligt spare på vandet:

”Vandværker må som bekendt ikke tjene penge på drikkevandet, så vi har jo ikke den store økonomiske interesse i at pumpe ekstra meget vand ud til forbrugerne. Tværtimod deler vi meget gerne ud af vores spare-tips,” lyder det fra de to vandværksfolk.

Gode råd til at spare på vandet
* Pas på toiletter der løber. Det kan koste flere tusinde kroner om året.
* Tag brusebad i stedet for karbad.
* Tag korte brusebade og luk for bruseren, når du sæber dig ind.
* Luk for vandet, når du børster tænder.
* Vand kun haven, hvis det er helt nødvendigt. Brug vandkande i stedet for slange og saml regnvand.
* Tænd kun opvaskemaskinen og vaskemaskinen, når den er helt fyldt.
* Brug en balje, hvis du vasker op i hånden.
* Køl dit vand i køleskabet i stedet for at lade vandhanen løbe, indtil vandet bliver koldt.
* Køb vaskemaskiner og opvaskemaskiner med lavt vandforbrug.
* Undgå at skifte vand alt for tit i jeres badebassin om sommeren. Det koster nemlig omkring 700 kroner at fylde et badebassin på 10.000 liter.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder