Del på Facebook   Print siden

Styrk grøn omstilling af boliger på landet

Østjylland
Mandag 4. maj 2020 kl. 10:00

Styrk grøn omstilling af boliger på landet


Den grønne omstilling skal kickstartes. Derfor har SF på baggrund af dialog med Landdistrikternes Fællesråd stillet et beslutningsforslag om, at kommunerne får en udvidet mulighed for at understøtte omlægningen fra oliefyr til varmepumper i landdistrikterne.

Boligejere med oliefyr i landdistrikterne skal have hjælp til at sende deres oliefyr på pension og få varme med grøn strøm i stedet, mener Landdistrikternes Fællesråd.

De nuværende incitamentsordninger for at fremme udskiftningen af oliefyr, som bl.a. tæller tilskudsordninger, forsøgsordninger med installation og drift af varmepumper på abonnement samt gratis vejledning, har nemlig ikke været nok til at løse udfordringen.

- Som boligejer i et landdistrikt er det en stor engangsudgift at betale helt op til 140.000 kr. for at få installeret en varmepumpe. Den investeringsbarrier, som spænder ben for den grønne omstilling, kan f.eks. overvindes ved at give kommunerne nye muligheder, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Omlægning af oliefyr til små vedvarende energi-anlæg kan ifølge landdistriktsformanden medvirke til både den grønne omstilling i landdistrikterne, løse finansieringsproblemer og gøre en bolig mere attraktiv og efterfølgende salgbar, hvilket der er behov for i landdistrikter, hvor der opleves problemer med fraflytning og faldende ejendomsværdier..

- Vi bakker derfor op om SF's forslag, som giver kommunernes forsyningsselskaber mulighed for at tilbyde at løse varmeforsyningsopgaven til områderne uden for almindelig kollektiv forsyning og yde varmeforsyning bestående af individuelle varmekilder, tilføjer Steffen Damsgaard.

SF har på baggrund af dialog med Landdistrikternes Fællesråd fremsat et beslutningsforslag, som onsdag førstebehandles i Folketinget.

- Vi skal nå en 70 procents klimamålsætning - og landdistrikterne skal også med. Men det kan være svært at få lov at skifte sit gamle oliefyr ud. Vi vil gerne give de kommuner, som vil spille en rolle her, en mulighed. For det er helt sikkert, at hvis vi overlader det markedskræfterne, kommer det ikke af sig selv, siger formand for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Karina Lorentzen Dehnhardt, som er SF's landdistriktsordfører.

Landdistrikternes Fællesråd håber, at beslutningsforslaget møder bred opbakning i Folketinget.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjylland

Sommerhusene i Østjylland har vokseværk
Sommerhusene i Østjylland har vokseværk
Østjylland
HK Privat Østjylland afholder generalforsamling
HK Privat Østjylland afholder generalforsamling
Østjylland
Stranden er ikke en skraldespand
Stranden er ikke en skraldespand
Østjylland
Ny regional kulturpolitik
Ny regional kulturpolitik
Østjylland
Ny chef for regionalt autismeområde
Ny chef for regionalt autismeområde
Østjylland
Region Midtjylland gør mobil videokonsultation tilgængelig
Region Midtjylland gør mobil videokonsultation tilgængelig
Østjylland
3,4 millioner kroner til grøn turisme-genstart
3,4 millioner kroner til grøn turisme-genstart
Østjylland
Må fortsat vente på besked om deres udskudte hospitalsaftaler
Må fortsat vente på besked om deres udskudte hospitalsaftaler
Østjylland
Sådan bliver 36 sekunder til 36 mia. kr. i byggeriet
Sådan bliver 36 sekunder til 36 mia. kr. i byggeriet
Østjylland
Sommerhusferie i Østjylland hitter: Sådan passer du sommerhushaven
Sommerhusferie i Østjylland hitter: Sådan passer du sommerhushaven
Østjylland


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev