Nyheder
Styr på sundhedskvaliteten, tak
Flere gange om året bliver politikerne i regionsrådet præsenteret for, hvordan det går med kvaliteten inden for otte forskellige sygdomme. Det sker hver gang der kommer en ny rapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP). “Og tallene bliver læst med interesse. Politikerne bruger rapporterne for at have hånd i hanke med kvaliteten”, fortæller afdelingschef i Region […]
Flere gange om året bliver politikerne i regionsrådet præsenteret for, hvordan det går med kvaliteten inden for otte forskellige sygdomme. Det sker hver gang der kommer en ny rapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP).
“Og tallene bliver læst med interesse. Politikerne bruger rapporterne for at have hånd i hanke med kvaliteten”, fortæller afdelingschef i Region Midtjylland, Hans Peder Graversen.
I det foregående regionsråd betød politikernes interesse, at tallene nu bliver ledsaget af en beskrivelse af, hvad hospitalerne vil gøre for at forbedre resultaterne. Og i det kommende år har politikerne desuden bedt om at få halvårlige status på, hvordan det går med at opfylde de lovede initiativer.
“Arbejdet med NIP er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder med kvaliteten. Selvom vi langt fra er i mål på alle områder, kan vi se, at der på de fleste områder sker en forbedring”, siger Hans Peder Graversen.
Tallene fra NIP er ikke kun et vigtigt værktøj for politikerne. De er i høj grad også et vigtigt værktøj for hospitalerne og de kliniske afdelinger.
Fakta
Det Nationale Indikatorprojekt, NIP, måler, hvordan hospitalerne lever op til en række nationalt definerede faglige standarder inden for otte udvalgte områder:
* Akut mave-tarmkirurgi
* Apopleksi (blodprop i hjernen)
* Diabetes (sukkersyge)
* Hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
* Hoftenære frakturer (brækkede hofter)
* KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse)
* Lungecancer (lungekræft)
* Skizofreni
NIP – KLIK her.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.