Del på Facebook   Print siden

Studenter betaler overpriser når de skal booke deres studentervogn

Randers
Mandag 13. maj 2024 kl. 08:50

Studenter betaler overpriser når de skal booke deres studentervogn

Portaler for studentervogne kræver høje gebyrer og dyre tilkøb af forsikringer. Vognmand gør op med problemet, og ønsker mere gennemsigtighed for de unge og deres forældre. Claus Wilson Jørgensen fra Eventtrucks ApS har valgt at melde sig ud af portalerne. Han udtaler, at han ikke ønsker at støtte en portal, som kræver, at de unge studenter skal betale ekstra gebyrer for at sikre sig kørsel på den store festdag.

Studentervognsportalerne samler størstedelen af de vognmandsfirmaer, der udbyder studenterkørsel. Men hvad den endelige pris faktisk lander på, er svært at gennemskue. Claus fra Eventtrucks ApS har som selvstændig vognmand, oplevet hvordan disse portaler tager op mod 15% i reservationsgebyr. Det er et gebyr, som de kommende studenter kommer til at betale udover prisen for selve vognen, de ønsker at booke. Claus forklarer, at han som tidligere vognmand hos portalerne også blev opfordret til at hæve sine priser. På den måde var det mere attraktivt for portalerne, at hans vogne blev booket. Og portalerne sørger for, at deres fortjeneste automatisk bliver højere.

Uden konkursforsikring får man ingen penge tilbage

Ikke nok med at prisen er skruet i vejret med de 15%, så anbefaler en af portalerne også de unge til at betale ekstra for en såkaldt konkursforsikring. En forsikring som koster yderligere 15% for en studenterklasse. Ifølge portalen er denne forsikring nødvendig for at sikre studenterne, hvis vognmanden går konkurs. Hvis studenterne ikke tilkøber en konkursforsikring, kan de dermed ikke forvente at få deres penge retur, og de må i værste tilfælde se langt efter, at kunne afslutte deres eksaminer med den traditionelle studenterkørsel.

Gå direkte til vognmanden

Landets kommende studenter kan altså forvente høje gebyrer, når de booker studenterkørsel gennem studentervognsportalerne. Derfor bør de unge kommende studenter, og deres forældre, undgå at booke studentervogne gennem portalerne hvis de vil slippe for at betale overpriser i form af reservationsgebyrer og konkursforsikringer. “Studenterne fortjener ro i maven og rimelige priser, når de booker studenterkørsel, så de i stedet kan koncentrere sig om at holde den store fest, som de har ventet så længe på ” siger Claus fra Eventtrucks, og forsætter ”De penge som portalerne tager i gebyr, kunne i stedet bruges på bedre sikkerhed, og bedre forhold for chaufførerne”

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ny campus i Randers er på vej
Ny campus i Randers er på vej
Randers
Elektrisk medvind til HHX-elever
Elektrisk medvind til HHX-elever
Randers
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Randers
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Randers
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Randers
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Randers
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Randers
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Randers
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
Randers
Randers Kommune sender afgørelse om miljøskade i høring hos DSH Recycling A/S
Randers Kommune sender afgørelse om miljøskade i høring hos DSH Recycling A/S
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder