Del på Facebook   Print siden

Stram økonomiaftale betyder presset regionsbudget i 2021

Østjylland
Mandag 1. juni 2020 kl. 07:49

Stram økonomiaftale betyder presset regionsbudget i 2021

Aftalen mellem regeringen og regionerne for næste års budget giver et løft i økonomien på 1,3 mia. kr. på landsplan – heraf 290 mio. kr. til Region Midtjylland.

- Aftalen er en af de bedre i regionernes levetid, men den er stram. Jeg havde forventet mere, fordi udgifterne er rigtigt store. Vi bliver stadig flere ældre med behov for behandling og pleje i sundhedsvæsenet. Og et område som medicinudgifter stiger fortsat, både når det handler om hospitalsmedicin og den medicin, som borgerne køber på apoteket med tilskud. I Region Midtjylland forventer vi at afsætte ekstra 330 mio. kr. alene til medicin, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Selv om økonomiaftalen nu er i hus, er der fortsat usikkerheder om næste års budget. Først til august vil det stå klart, hvor stor den statslige finansiering (det såkaldte bloktilskud) bliver. Bloktilskuddet udregnes på baggrund af demografiske og socioøkonomiske kriterier (fx befolkningens levealder og sundhedstilstand) og kan svinge med mange millioner kr.

- Jeg vil arbejde målrettet for at undgå besparelser i 2021. Herunder vil jeg gerne holde fast i regionsrådets intention fra sidste års budgetforlig om at kunne tilføre AUH de resterende 60 mio. kr., siger Anders Kühnau.

Mens der er skuffelse over rammen til drift, glæder regionsrådsformanden sig over, at regionerne har fået lovning på, at udgifter til COVID-19 bliver dækket.

- Vi kan også se frem til, at vores ramme til anlæg betyder, at vi kan gå videre med den investeringsplan, som regionsrådet har arbejdet med. Her er der tale om nybyggeri, vedligeholdelse og medikoteknik og dermed om at sikre gode rammer og det rigtige udstyr til patienterne, siger Anders Kühnau.

Tidsplan – budget 2021
14. august: Forretningsudvalget førstebehandler forslag til budget 2021
19. august: Regionsrådet førstebehandler forslag til budget 2021
8. september: Politiske forhandlinger om budget 2021
23. september: Forretningsudvalget andenbehandler forslag til budget 2021
23. september: Regionsrådet vedtager budget 2021



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjylland

Sommerhusene i Østjylland har vokseværk
Sommerhusene i Østjylland har vokseværk
Østjylland
HK Privat Østjylland afholder generalforsamling
HK Privat Østjylland afholder generalforsamling
Østjylland
Stranden er ikke en skraldespand
Stranden er ikke en skraldespand
Østjylland
Ny regional kulturpolitik
Ny regional kulturpolitik
Østjylland
Ny chef for regionalt autismeområde
Ny chef for regionalt autismeområde
Østjylland
Region Midtjylland gør mobil videokonsultation tilgængelig
Region Midtjylland gør mobil videokonsultation tilgængelig
Østjylland
3,4 millioner kroner til grøn turisme-genstart
3,4 millioner kroner til grøn turisme-genstart
Østjylland
Må fortsat vente på besked om deres udskudte hospitalsaftaler
Må fortsat vente på besked om deres udskudte hospitalsaftaler
Østjylland
Sådan bliver 36 sekunder til 36 mia. kr. i byggeriet
Sådan bliver 36 sekunder til 36 mia. kr. i byggeriet
Østjylland
Sommerhusferie i Østjylland hitter: Sådan passer du sommerhushaven
Sommerhusferie i Østjylland hitter: Sådan passer du sommerhushaven
Østjylland


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev