Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stor tilfredshed med skoletoiletterne i Randers Kommune

Randers
Onsdag 24. november 2021 kl. 09:00

Stor tilfredshed med skoletoiletterne i Randers Kommune

Af Carina Kondrup

Større tilfredshed med skoletoiletterne i folkeskolen

Den seneste nationale trivselsmåling på folkeskolerne viser, at folkeskoleeleverne i Randers Kommune overordnet set er blevet mere tilfredse med skoletoiletterne. Det sker efter, at folkeskolerne har arbejdet målrettet med elevernes adfærd på toiletterne og samtidig har igangsat renovering af flere skoletoiletter.

Den seneste nationale trivselsmåling viser, at 24,4% af eleverne i Randers Kommunes folkeskole enten er enige eller helt enige i, at toiletterne på deres folkeskole er pæne og rene. Det er en stigning på 2,5 procentpoint sammenlignet med skoleåret 2019/2020, hvor andelen var på 21,9%. Samtidig er andelen, som har svaret uenig eller meget uenige i, at toiletterne er pæne og rene, faldet.

"Vi er meget glade for at se, at flere elever allerede oplever en forbedring af toiletforholdene. Da trivselsmålingen blev foretaget i foråret 2021 var der kun gennemført en opgradering af toiletterne på én af skolerne. Det tyder derfor på, at indsatsen for at ændre elevernes toiletadfærd har haft en positiv virkning. Toiletforholdene er et vigtigt indsatsområde, fordi vi ved, at de har indvirkning på elevernes generelle trivsel," siger Steen Bundgaard, formand for skole- og uddannelsesudvalget i Randers Kommune.

Foruden istandsættelse af flere af folkeskolernes toiletter har folkeskolerne arbejdet målrettet med elevernes adfærd i forbindelse med toiletbesøg. En indsats der blandt andet har bestået af nedskrevne regler for brug af toiletterne og tydelig skiltning.

Flere istandsættelser på tegnebrættet

I foråret 2021, hvor trivselsmålingerne fandt sted, havde kun Tirsdalens Skole som den første skole fået ny istandsat deres toiletter. Her er oplevelsen, at istandsættelsen afspejler sig positivt i elevernes toiletadfærd. Lige nu er toiletterne på Kristrup Skole i gang med at blive opgradereret, og herefter følger toiletterne på Langå Skole, Assentoftskolen og Søndermarkskolen.

"Folkeskolerne har gennem de seneste år fået tilført flere midler til renoverings- og istandsættelsesprojekter. Flere af skolerne har fået nye legeområder, og nu er det vigtige arbejde med skoletoiletterne i gang. Projekterne er samlet set med til at styrke kvaliteten i folkeskolen, og det kan mærkes. De seneste tal fra skoleindskrivningen viser nemlig en positiv stigning i andelen af forældre, der vælger folkeskolen til," siger Steen Bundgaard.

Opgørelsen fra skoleindskrivningen til skoleåret 2022/2023 viser en positiv stigning på 0,5 procentpoint i andelen, der vælger folkeskolerne til, sammenlignet med det foregående skoleår. Samtidig ses det, at andelen af forældre, der vælger en privatskole til deres børn i børnehaveklassen ikke er steget.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Snip, snaps, snude - Fortællinger på Håndværksmuseet
Snip, snaps, snude - Fortællinger på Håndværksmuseet
Randers
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder