Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stor stigning i overnatninger i Randers

Randers
Fredag 14. januar 2022 kl. 09:00

Stor stigning i overnatninger i Randers
Stemningsbillede


Af Carina Kondrup

Stor stigning i overnatninger i Randers

Alle kommuner i Aarhusregionen har i 2021 oplevet fremgang i antal overnattende gæster i forhold til sidste år. I Randers har over 8.000 flere besøgende taget en overnatning i forhold til sidste år.
Der har været run på hoteller, campingpladser, kroer og sommerhuse i Randers i anden halvdel af 2021. Det viser nye overnatningstal, som dækker til og med november. Og fremgangen gælder hele Aarhusregionen. Sammenlignet med samme periode sidste år har alle otte kommuner i turistdestinationen haft flere overnattende gæster, og samlet har over en halv million eller 15 procent flere overnattet i Aarhusregionen i 2021. 
  
"Randers med de mange stærke naturoplevelser og den hyggelige bymidte har så meget at tilbyde, og derfor er det rigtig dejligt, at det bliver belønnet af turisterne. Alle dele af turisterhvervet har knoklet for at skabe en positiv udvikling i en svær tid med corona. Den opgave er lykkedes, og den succes skal vi bygge videre på nu,"  siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.  
  
2021 startede og sluttede ellers ikke særlig positivt med nedlukning, corona-restriktioner og lave overnatningstal, men en god sommer og et travlt efterår har vendt udviklingen. Randers har oplevet en stigning på 8,5 procent – det svarer til over 8000 flere overnatninger i forhold til 2020.  

Mange gæster har fået hjælp 

De mange turister har også betydet travlhed for VisitAarhus' velkomstteam, som med deres mobile turistinformation kommer ud til turisterne i Søhøjlandet, Randers, Djursland og Aarhus. Eksempelvis har teamet haft kontakt med over 13.000 i Randers, hvor de står ved Randers Regnskov og på Rådhustorvet. 

I hele destinationen har velkomstteamet været i kontakt med over 76.000 turister i løbet af sommeren 2021. I 2020 lød det tal på godt 36.000. Så også her er der tale om en stor stigning, som dog også skyldes, at åbningstiderne er udvidet, og det mobile velkomstteam på Djursland først startede i 2021.   
  
Samlet bedre end 2019 

Ikke nok med at overnatningstallene for 2021 er bedre end 2020. Samlet er Aarhusregionen også i plus i forhold til 2019, som var det sidste "normale" år uden corona. 2021 har til og med november budt på 5,4 procent flere overnatninger sammenlignet med 2019.  Den udvikling er primært båret af feriehuskommunerne, som de danske gæster er valfartet til. Syddjurs og Norddjurs Kommuner har oplevet en markant fremgang i forhold til 2019, og det er nok til samlet at trække hele Aarhusregionen op.  
  
"De positive overnatningstal betyder, at der er skabt jobs og omsætning på både attraktioner, restauranter, museer, overnatningssteder og i butikker i hele destinationen. Det er værd at glæde sig over. Men der ligger også en meget stor opgave i 2022 i at fastholde de danske gæster for tredje år i træk og samtidig genvinde de internationale ferie- og erhvervsturister,"  slutter Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus. 

Det er især de danske gæster, som bærer den positive udvikling. Aarhusregionen er for andet år i træk den destination i Danmark, der har haft flest danske sommergæster.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder