Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stor opbakning til fjernvarmen: 40.000 fik fjernvarme i 2023 - langt flere på vej

Danmarkidag
Søndag 11. februar 2024 kl. 11:00

Stor opbakning til fjernvarmen: 40.000 fik fjernvarme i 2023 - langt flere på vej

40.000 nye kunder blev i 2023 tilsluttet til fjernvarme. Det viser en ny opgørelse, der samtidig afslører, at flere end yderligere 100.000 boliger får adgang til fjernvarmen de kommende år.

Fjernvarme er det værktøj, som mest effektivt udfaser naturgas i rumopvarmningen. Det viser den seneste undersøgelse, Dansk Fjernvarme har lavet blandt de danske fjernvarmeselskaber, hvor selskaberne har angivet, hvor mange nye fjernvarmeforbrugere, de har fået i 2023.

I alt er der kommet 40.000 nye fjernvarmeforbrugere til i 2023, viser undersøgelsen. Det bygger videre på det momentum, som selskaberne har skabt efter energikrisen, hvor der blev sat tempo på udfasningen af naturgas.

- Fjernvarmeselskaberne har taget opgaven på sig med at udfase naturgas og gør det i store bundter, hvor vi giver alle i de enkelte lokalområder mulighed for at komme med. Danmark har et mål om, at vi skal have naturgassen ud af vores boliger, samtidig med, at vi har klare klimamål. Derfor er jeg utrolig stolt af at kunne konstatere, at de danske fjernvarmeselskaber leverer på de mål og markant reducerer brugen af naturgas, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og fortsætter:

- Fjernvarmeselskaberne har i 2023 fulgt op på retningen udstukket af statsministeren, kommunernes varmeplaner og samtidig fulgt op på efterspørgslen fra forbrugerne. Det har været et år, hvor selskaberne har været udfordret af de faldende naturgaspriser, som har øget behovet for at sætte mere energi ind i indsatsen for at sikre tilslutning til fjernvarmeprojekterne. Det er de heldigvis lykkedes med i vid udstrækning, hvilket formentlig skyldes, at boligejerne vægter tryghed og komfort i deres valg af varmekilde.

Fjernvarmeselskaber klar til udfasning af yderligere 120.000 naturgasfyr
Udover at tilslutte nye fjernvarmekunder har de danske fjernvarmeselskaber også arbejdet på projekter, der skal tilslutte en hel del fjernvarmekunder de kommende år. I 2023 blev der godkendt projektforslag på konvertering af mere end 60.000 naturgaskunder. Ifølge Dansk Fjernvarmes medlemsundersøgelse forventer sektoren at lave projektforslag i 2024 med et potentiale på yderligere 62.000 naturgaskonverteringer, som konverteres løbende frem mod 2028.

- Udover at have gjort et stort indhug i udfasningen af naturgas de sidste par år, har fjernvarmesektoren fortsat meget store ambitioner. Helt konkret forventes der at ligge flere end 120.000 potentielle naturgaskonverteringer i projektforslag for 2023 og 2024. Det er en rekord, vi ikke har set magen til tidligere. Med projekterne vil vi løbende konvertere naturgasfyr til fjernvarme i de kommende år. Men det forudsætter, at der er de rette værktøjer til at indfri det enorme potentiale, siger Kim Mortensen.

Fjernvarmesektoren afventer anbefalingerne fra NEKST-arbejdsgruppen for ”farvel til gas i danske hjem”. Men allerede nu er meldingen fra fjernvarmesektoren, at der er et meget stort behov for at forlænge fjernvarmepuljen og tilføje flere midler, fastsætte et tidspunkt for stop for brug af gas i boligopvarmningen, samt forlænget levetid for investeringer i fjernvarmerør.

- Vi har allerede de nødvendige teknologier til at stoppe vores brug af fossil energi i boligopvarmningen. Nu mangler vi blot politisk handling til at sikre, at de vi kan indfri de enkelte teknologiers potentiale, og at vi i fjernvarmen kan fortsætte det ambitiøse tempo for konverteringer til grøn fjernvarme. Vi håber, at NEKST-anbefalingerne kan bidrage til det momentum, der er blevet lagt i 2022 og 2023. Især fjernvarmepuljen er det værktøj, der er mest effektivt i udfasningen af naturgas, fordi den bidrager som sikkerhed for selskabernes store investeringer og er med til at øge tilslutning til projekterne, siger Kim Mortensen.

Fjernvarmepuljen åbnede torsdag den 1. februar med 150 mio. kroner, hvor fjernvarmeselskaber allerede mandag den 5. februar havde søgt for 399,9 mio. kroner fordelt på 41 ansøgninger. 12 ansøgninger har indtil videre modtaget en reservation på tilskud fra puljen.

Fakta:

• Dansk Fjernvarme har spurgt sine 354 medlemmer, hvor mange nye fjernvarmekunder, de har fået i 2023. Samtidig er medlemmerne blevet spurgt om deres forventninger til konverteringer og projektforslag for 2024.
• I alt har 226 fjernvarmeselskaber med nye kunder eller potentielle konverteringer besvaret undersøgelsen.
• I 2023 kom der således 40.000 flere fjernvarmeforbrugere i Danmark.
• I 2024 forventer fjernvarmeselskaberne af lave projektforslag med et potentiale på 62.000 naturgaskonverteringer.
• En opgørelse fra EVIDA viser, at der i 2023 blev godkendt projektforslag på konvertering af cirka 60.000 naturgasfyr.
• I alt fra 2021 til og med 2024 vil der således være lavet fjernvarmeprojekter med et potentiale på i alt 181.000 naturgaskonverteringer frem mod 2028.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan er danskernes rejsevaner påvirket af den økonomiske situation
Sådan er danskernes rejsevaner påvirket af den økonomiske situation
Danmarkidag
Ankesager trækker dyrenes lidelser i langdrag
Ankesager trækker dyrenes lidelser i langdrag
Danmarkidag
2023 slog rekord i online svindel: e-mærket forudser fortsat stigning
2023 slog rekord i online svindel: e-mærket forudser fortsat stigning
Danmarkidag
Himmelflugten fortsætter: Danske grisetransporter sætter rekord
Himmelflugten fortsætter: Danske grisetransporter sætter rekord
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Huller i asfalten har ført til farlige situationer for fire ud af ti cyklister
Ny undersøgelse: Huller i asfalten har ført til farlige situationer for fire ud af ti cyklister
Danmarkidag
Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne
Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne
Danmarkidag
Bidskader er alvorlige – giv dem nu den opmærksomhed, de fortjener!
Bidskader er alvorlige – giv dem nu den opmærksomhed, de fortjener!
Danmarkidag
Farvel til sorte kødbakker hos Coop
Farvel til sorte kødbakker hos Coop
Danmarkidag
Dårlig ledelse øger sygefravær: Giv smerter en plads i trivselsmålingerne
Dårlig ledelse øger sygefravær: Giv smerter en plads i trivselsmålingerne
Danmarkidag
Nyt rekordår for hastighed på motorvejene
Nyt rekordår for hastighed på motorvejene
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder