Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stor narkosag: To mænd hentet hjem fra Marokko

Østjyllandidag
Torsdag 17. december 2020 kl. 21:00

Stor narkosag: To mænd hentet hjem fra Marokko

.
To mænd på 25 og 36 år fra Horsens fremstilles torsdag i grundlovsforhør i en sag om en international narkoring, der har smuglet flere ton hash til Danmark.

Betjente fra Særlig Efterforskning Vest har hentet de to mænd i Marokko, hvor de i februar i år blev anholdt på baggrund af en international efterlysning.

Nu har de marokkanske myndigheder så udleveret mændene, som sigtes for at have været med i narkonetværket, der smuglede hash i spanske og hollandske lastbiler, der kørte til Danmark, hvor stofferne blev videredistribueret.

Efter flere måneders efterforskning slog Særlig Efterforskning Vest til den 7. marts 2018 i en koordineret aktion med dansk, svensk, hollandsk og spansk politi. I alt 20 personer blev anholdt og over et ton hash blev beslaglagt.

Godt internationalt samarbejde
De to mænd fra Horsens fik politiet dog ikke fat på i første omgang, men de blev varetægtsfængslet in absentia, og mere end to år efter kan de nu møde fysisk frem til grundlovsforhøret.

”Den her sag er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at have et godt internationalt politi-samarbejde. Vi har løbende koordineret aktioner og anholdelser med vores kolleger i flere andre lande, og nu har marokkansk politi så hjulpet os med at få fat i de to mænd, der længe har været efterlyst, ” siger politiinspektør for Særlig Efterforskning Vest, Carit Andersen.

41 personer er allerede blevet dømt i samme sag eller udløbere af sagen, og der er samlet set uddelt omkring 120 års fængsel.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret, der er planlagt til at begynde kl. 13.30 i Retten i Horsens.






© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder