Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stor mangel på faglærte i Østjylland, også i Randers

Østjyllandidag
Fredag 9. juli 2021 kl. 08:00

Stor mangel på faglærte i Østjylland, også i Randers

.
Stor mangel på faglærte i Østjylland

DI - Dansk Byggeri

En rundspørge fra Dansk Industri viser, at næsten hver tredje virksomhed i Østjyllands kommuner forgæves har søgt efter en ny medarbejder i det seneste år.

I Hedensted, Norddjurs og Skanderborg kommuner er manglen på ny arbejdskraft størst, mens det har været lettere at finde medarbejdere i Odder, Syddjurs og Favrskov kommuner.

Under coronakrisen måtte rigtig mange virksomheder fyre folk. Men knap er krisen ovre før manglen på medarbejdere er udtalt igen – Østjylland er ramt en smule hårdere end resten af landet. Galt ser det ud i Hedensted Kommune, hvor 40 procent af alle virksomheder har søgt forgæves efter nye ansigter i medarbejderstaben, men også i Skanderborg med 37,3 procent og i Norddjurs med 35,4 procent er manglen på medarbejdere over gennemsnittet. Og ifølge Dansk Industri (DI) bliver det næppe bedre foreløbigt.

- Tallene fortæller det tydeligt. Der er virkelig gang i tingene i vores område. Der er eksempelvis gang i rigtig mange byggeprojekter, og de her tal er virkelig et råb om hjælp fra virksomhederne. Østjylland står overfor økonomisk vækst efter corona, men manglen på arbejdskraft står allerede nu som en hindring, siger Michael Ancher, formand for DI Dansk Byggeri Østjylland.

Han opfordrer til politiske reformer, der eksempelvis kan skaffe flere danskere ind på erhvervsskolerne, give bedre muligheder for at hente international arbejdskraft eller på anden måde skaffe flere medarbejdere.

- Vi oplever allerede nu virksomheder, som på grund af mangel på arbejdskraft må sige nej til opgaver. Det kommer til at lægge en dæmper på væksten i vores område, og vi må bede politikerne på Christiansborg om at tage det her meget alvorligt, siger Michael Ancher.

Generelt for hele Danmark er det virksomheder i de store byer, som har færrest problemer med at finde medarbejdere –

i Østjylland er billedet dog lidt mere broget. Aarhus ligger på 33 procent, Randers på 33,3 procent, Horsens på 28 procent og Silkeborg med 28,4 procent. Norddjurs og Syddjurs er de kommuner i Østjylland, som ofte er defineret som landkommuner. Men hvor Norddjurs ligger højt i andelen af virksomheder, der forgæves har forsøgt at ansætte nye medarbejdere, så ligger Syddjurs med 26,9 procent i den lavere ende.

Problemet for begge kommuner er ifølge DI's analyse, at andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder falder mere i landkommunerne end i resten af landet. Danmarks landkommuner mister cirka 95.000 i den arbejdsdygtige alder frem til 2045 – de store bykommuner får flere 20-64-årige.

- Virksomhederne i Østjylland og især i landkommunerne bør overveje mulighederne for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, for allerede nu er manglen på medarbejdere stor. Ellers vil problemerne med at tiltrække medarbejdere blive værre og værre i de kommende år, og det vil gå ud over væksten og velfærden i vores område, siger Michael Ancher.

Samlet er det 32 procent af Østjyllands virksomheder, der forgæves har forsøgt at hyre arbejdskraft. På landsplan er det 31,2 procent.

Procentandelen af virksomheder i Østjylland, som forgæves har forsøgt at hyre nye medarbejdere i det seneste år:

Østjylland

32,0

Favrskov

27,1

Hedensted

40,0

Horsens

28,0

Norddjurs

35,4

Odder

22,4

Randers

33,3

Samsø

Ingen data

Silkeborg

28,4

Skanderborg

37,3

Syddjurs

26,9

Aarhus

33,0



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder