Nyheder
Støtteforeningen Hospice Randers har holdt sin årlige generalforsamling
Støtteforeningen blev dannet af frivillige omkring Hospice Randers i forbindelse med etableringen af et hospice i Randers. Som en af de få kommuner i landet har Randers Kommune sit eget hospice, med det formål at borgere på hospice er tæt på sit nærmiljø og pårørende under indlæggelsen.
Som supplement til den faglige indsats, er der en stor gruppe af frivillige som støtter op omkring dagligdagen på hospice, arrangementer, gruppeaktiviteter, bagning, samtaler m.m. Støtteforeningen blev oprettet med det formål at skaffe midler til at understøtte de frivilliges indsats på hospice samt indsamle økonomiske midler, som kan indfri de ønsker, som ledere og medarbejdere, beboere og pårørende på hospice måtte have.
Som medlem af Støtteforeningen Hospice Randers er man med til at støtte dette arbejde.
I år blev generalforsamlingen afholdt d. 12. marts og der var 23 deltagere
Formanden Birger Borch Larsen berettede om året der er gået
Som det sidste arrangement nævnte formanden den årlige støttekoncert som i år igen foregik på Randers Teater.
Der var 3 kor: Randers Teaterkor, Seniorkoret og Metalsangkoret Scandia. Tillige gav Søndermarkens Blæseorkester en festlig koncert. Programmet var meget underholdende, og publikum fik en god oplevelse. Overskuddet på dette arrangement blev ca. 30.000 kr., og der skal fra Støtteforeningen lyde en stor tak til Randers teater, som gratis lagde lokaler til. Tak til korene og orkestret, som uden beregning brugte deres søndag i en god sags tjeneste. Tak til sponsorer, og de frivillige samt bestyrelsen for at gennemføre dette arrangement.
Støtteforeningen har tæt samarbejde med frivilligkoordinator Anja Kristensen. Således at hendes arbejde kan styrke og inspirere de frivilliges indsats, kompetenceudvikling og sociale arrangementer.
For ar støtte op om de frivilliges arbejde, er der netop blevet lavet en Frivilligstragegi, som Frivilligkoordinatoren fremlagde på generalforsamlingen.
Foreningen er som nævnt afhængig af midler fra Fonde og organisationer samt medlemmer.
Støtteforeningen har i år modtaget mange lokale donationer; bl.a. fra Lions Purhus, Y-mens Club, Frimurerlogen, Rotary i Randers og Odd Fellow. Disse er vi meget taknemmelig for. Men også de faste og større Fonde nyder vi stadig rigtig godt af.
Her vil vi nævne Olga og Niels Sørensens Fond og Foundation Juchum.
Den praktiske del af denne opgave med at søge og formidle fonde varetages i bestyrelsen af Jan Lyck, understøttet af Koordinatoren.
Fysiske rammer på Hospice
Efter flere års brug trænger de fysiske rammer på Hospice til at blive frisket op og indrettet, så udsmykning, farver osv. understøtter formålet med Hospice.
I samarbejde med Ejendomsservice er der nu lagt en plan for nye gulve, maling og andet som vil gøre de fysiske rammer mere indbydende for borgere, besøgende og personale.
Både Ejendomsservice og Støtteforeningen finansierer dette i fællesskab.
En stor del af fundamentet for støtteforeningen er medlemmerne. Vi har pt 88 husstande som medlemmer, men ønsket er at dette skal langt højere op.
Det kræver et fodstort arbejde fra foreningen og ikke mindste bestyrelsen at gøre både Hospice Randers og Støtteforeningen mere kendt i kommunen. Det bliver en af de store indsatser i de kommende år.
Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelsesmøder i 2023. For at kunne trække på alle gode kræfter deltager suppleanterne i bestyrelsesmøderne, ligesom koordinator, daglig leder og kommunens repræsentant deltager.
Formanden Birger Borch Larsen takkede i sin beretning alle, der deltager i bestyrelsesarbejde for en positiv tilgang og stort engagement i dette arbejde.
Formanden valgte at stoppe i bestyrelsen i forbindelse med generalforsamlingen og blev takket for sin indsats.
Ny formand for Støtteforeningen Hospice Randers er Per Winther, som i flere perioder har været bestyrelsesmedlem.
Læs også: