Del på Facebook Print siden
Torsdag 9. juli 2020 kl. 09:06
Læserbrev af Ejvind Clemmensen, Rødkløvervej 10, 8930 Randers NØ. Tidligere formand for LO og medlem af Velfærdslisten.
Fire socialdemokratiske byrådsmedlemmer har i et debatindlæg bragt d. 7. juli, skrevet at vi i Velfærdslisten hellere står ude på sidelinjen og kaste med mudder, fremfor at sidde med ved forhandlingsbordet, når kommunens budget skal forhandles.
Nu kan jeg jo ikke svare på, hvilke historier der internt kører i socialdemokratiet om sidste års forhandlinger. Det er mange år siden, jeg meldte mig ud af dette parti. Men jeg sad med ved forhandlingsbordet for velfærdslisten ved sidste års budgetforhandling, og derfor ved jeg, hvad der skete i forbindelse med dette.
Så lad mig da lige ridse forløbet op for de socialdemokratiske byrådsmedlemmer, der tydeligvis ikke er bekendte med sandheden.
Velfærdslisten var til en indledende drøftelse med borgmesterpartiet om morgenen d. 21/10-2019, hvor vi løseligt snakkede om de forventninger, vi hver især havde til det kommende budget. Efterfølgende kom vi til en drøftelse mere om eftermiddagen samme dag, hvor forskellige temaer blev vendt uden nævneværdig uenighed. Vi gjorde det klart for den socialdemokratiske forhandlingsgruppe, at der ikke var noget i Socialdemokraternes valgoplæg på kernevelfærdsområdet, som vi ikke kunne bakke op om. En af de ting, vi diskuterede, var, om man kunne bruge en lille skattestigning til at forhindre yderligere nedskæringer på ældreområdet og specialskoleområdet, som var de området der stod overfor de største besparelser. Dette var socialdemokraterne positive overfor, og man gav udtryk for at en skattestigning også var et socialdemokratisk ønske for at begrænse nedskæringerne. Selvom der ikke var nogen konkret afklaring af dette spørgsmål, som mest bar præg af en hensigterklæring, var der dog som tidligere nævnt ingen større uenighed. Vi blev derfor også indbudt til nye forhandlinger dagen efter.
Men da vi mødte op til forhandlingerne den efterfølgende dag, fik blot en meddelelse om, at forhandlingerne var udsatte uden nærmere begrundelse. Og der ventede vi så i vores forhandlingslokale i timevis, mens den ene udsættelse efter den anden tikkede ind på mail. Jeg var personligt i telefonisk kontakt med flere socialdemokratiske byrådsmedlemmer under denne besynderlige proces, uden de dog vidste, hvad der foregik. De var lige så forundrede som vi var.
Så erfarede vi, at socialdemokraterne var i gang med at forhandle et nedskæringsbudget sammen med SF, Radikale, konservative og DF, hvorefter vi udsendte en fælles mail og pressemeddelelse mellem Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten om, at vi ikke længere ville bruge vores tid på Laksetorvet, men at vi kunne indkaldes til nye forhandlinger, hvis borgmesteren ønskede dette. Dette medførte, at borgmesteren sekunderet af det socialdemokratiske byrådsmedlem Steen Bundgaard, kom op i vores gruppelokale og beklagede det lettere rodede forhandlingsforløb. Men samtidig bekræftede de, at der var igangværende realitetsforhandlinger mellem de førnævnte partier.
Så hvordan de fire socialdemokratiske læserbrevsskribenter får dette drejet over til, at vi havde placeret os på sidelinjen, må kun guderne vide. Tre af skribenter kan måske dække deres uvidenhed ind med, at de ikke deltog i den socialdemokratiske forhandlingsgruppe, og derfor kun har lyttet til løse rygter om forhandlingsforløbet. Men den fjerde skribent, gruppeformand Liselotte Frier Pedersen, var en del af den socialdemokratiske forhandlingsgruppe, og jeg går naturligvis ud fra, at hun kan huske, hvad der skete. Vi stod ikke ude på sidelinjen og kastede med mudder. Vi blev placeret ude på sidelinjen, fordi socialdemokraterne ønskede det.
Skriv din kommentar:
Debat
Stod Velfærdslisten på sidelinjen?
DebatTorsdag 9. juli 2020 kl. 09:06
Læserbrev af Ejvind Clemmensen, Rødkløvervej 10, 8930 Randers NØ. Tidligere formand for LO og medlem af Velfærdslisten.
Fire socialdemokratiske byrådsmedlemmer har i et debatindlæg bragt d. 7. juli, skrevet at vi i Velfærdslisten hellere står ude på sidelinjen og kaste med mudder, fremfor at sidde med ved forhandlingsbordet, når kommunens budget skal forhandles.
Nu kan jeg jo ikke svare på, hvilke historier der internt kører i socialdemokratiet om sidste års forhandlinger. Det er mange år siden, jeg meldte mig ud af dette parti. Men jeg sad med ved forhandlingsbordet for velfærdslisten ved sidste års budgetforhandling, og derfor ved jeg, hvad der skete i forbindelse med dette.
Så lad mig da lige ridse forløbet op for de socialdemokratiske byrådsmedlemmer, der tydeligvis ikke er bekendte med sandheden.
Velfærdslisten var til en indledende drøftelse med borgmesterpartiet om morgenen d. 21/10-2019, hvor vi løseligt snakkede om de forventninger, vi hver især havde til det kommende budget. Efterfølgende kom vi til en drøftelse mere om eftermiddagen samme dag, hvor forskellige temaer blev vendt uden nævneværdig uenighed. Vi gjorde det klart for den socialdemokratiske forhandlingsgruppe, at der ikke var noget i Socialdemokraternes valgoplæg på kernevelfærdsområdet, som vi ikke kunne bakke op om. En af de ting, vi diskuterede, var, om man kunne bruge en lille skattestigning til at forhindre yderligere nedskæringer på ældreområdet og specialskoleområdet, som var de området der stod overfor de største besparelser. Dette var socialdemokraterne positive overfor, og man gav udtryk for at en skattestigning også var et socialdemokratisk ønske for at begrænse nedskæringerne. Selvom der ikke var nogen konkret afklaring af dette spørgsmål, som mest bar præg af en hensigterklæring, var der dog som tidligere nævnt ingen større uenighed. Vi blev derfor også indbudt til nye forhandlinger dagen efter.
Men da vi mødte op til forhandlingerne den efterfølgende dag, fik blot en meddelelse om, at forhandlingerne var udsatte uden nærmere begrundelse. Og der ventede vi så i vores forhandlingslokale i timevis, mens den ene udsættelse efter den anden tikkede ind på mail. Jeg var personligt i telefonisk kontakt med flere socialdemokratiske byrådsmedlemmer under denne besynderlige proces, uden de dog vidste, hvad der foregik. De var lige så forundrede som vi var.
Så erfarede vi, at socialdemokraterne var i gang med at forhandle et nedskæringsbudget sammen med SF, Radikale, konservative og DF, hvorefter vi udsendte en fælles mail og pressemeddelelse mellem Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten om, at vi ikke længere ville bruge vores tid på Laksetorvet, men at vi kunne indkaldes til nye forhandlinger, hvis borgmesteren ønskede dette. Dette medførte, at borgmesteren sekunderet af det socialdemokratiske byrådsmedlem Steen Bundgaard, kom op i vores gruppelokale og beklagede det lettere rodede forhandlingsforløb. Men samtidig bekræftede de, at der var igangværende realitetsforhandlinger mellem de førnævnte partier.
Så hvordan de fire socialdemokratiske læserbrevsskribenter får dette drejet over til, at vi havde placeret os på sidelinjen, må kun guderne vide. Tre af skribenter kan måske dække deres uvidenhed ind med, at de ikke deltog i den socialdemokratiske forhandlingsgruppe, og derfor kun har lyttet til løse rygter om forhandlingsforløbet. Men den fjerde skribent, gruppeformand Liselotte Frier Pedersen, var en del af den socialdemokratiske forhandlingsgruppe, og jeg går naturligvis ud fra, at hun kan huske, hvad der skete. Vi stod ikke ude på sidelinjen og kastede med mudder. Vi blev placeret ude på sidelinjen, fordi socialdemokraterne ønskede det.
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat