Annonce
Del på Facebook   Print siden

STILLE vinder

Randers
Søndag 22. august 2021 kl. 08:00

STILLE vinder
Vinderen af årets plakatkonkurrence: Rosa-Mynthe Kristoffersen - 11 år fra Randers Lilleskole.


.
STILLE v

Så blev vinderen af den 24. tegnekonkurrence for BørneKultur Ugen offentliggjort, hvor temaet i år var ”STILLE”.

Schhhh prøv at lytte… er her stille? Her er musestille, fredsommeligt, tyst, tavst, roligt eller lydløst.

BørneKultur Ugen bliver afholdt i skolernes efterårsferie, men allerede nu er arbejdet med at lave aktiviteter i fuld gang.

Til at udsmykke plakat og programmet fyldt med spændende aktiviteter for børn, vælges hvert år en børnetegning. Kulturelt Samvirke modtog i år 117 flotte tegninger med temaet ”STILLE”. Der var tegninger af skov, solnedgange og sovetegninger.

De tre dommer, museumsdirektør Lise Jeppesen fra Randers Kunstmuseum, kunster Pia Græsbøll Ottesen og kunstkender Claus Ørsted var igen sat på en svær opgave.

De endte med tre forskellige, tog en fra og havde så to meget forskellige tegninger tilbage. En med meget faste streger og en med mere flydende streger.

Så gik snakken om, hvad er en god tegning til en plakat og om de skulle vælge ud fra, hvad de plejer eller skulle de vove pelsen og prøve noget helt nyt, fortæller koordinator Lisbeth Nielsen.

De vovede pelsen og valgte en ikke-traditionel tegning med et meget poetisk udtryk.

Tegningen forholder sig drømmende og poetisk til temaet ” STILLE” og tilfører noget nyt og originalt til plakatrækken. Plakater fra alle årene kan ses i kælderen på Randers Bibliotek.

Tegningen er udført med flere eksperimenterende teknikker. Vådt i vådt og decoupageelementer.

Dommerne var enige om, at det var svært at sætte ord på tegningen, hvilket er godt, da det giver plads til fortolkning for betragteren.
Der er den optimale stilhed i vand. Er drengen på vej op eller ned eller flyder han, befinder han sig i et limbo?

Vinderen er Rosa-Mynthe Kristoffersen 11 år fra Randers Lilleskole.

Rosa-Mynthe har tegnet i klassen efter en fælles snak om at være stille.

Rosa-Mynthe fortæller om sin tegning, at drengen er nede i vandet. Han er hverken på vej op eller ned, han er bare i vandet. Rosa-Mynthe kan godt lide at tegne drenge og hun vidste med det samme, at hun ville tegne noget med vand, fordi der er stille i vand.

Vandet har Rosa-Mynthe malet med vandfarve og dryppet salt og sprit på, hvilket gør vandet levende. Drengen er malet med fedtfarver og tangen og drengens badebukser er klippet ud af tapet.

Rosa-Mynthe syntes, det er hyggeligt at tegne og har som lille vundet et Happy Meal i en tegnekonkurrence. Rosa-Mynthe spiller fodbold i sin fritid. Hun er lige startet i AaB-Fodboldklub i Aalborg, hvor hun bliver kørt op tre gange om ugen for at træne.

De 500 kr. vil Rosa-Mynthe bruge på noget hyggeligt til klassen.

BørneKultur Ugen glæder sig til at sende den smukke plakat og de spændende programmer ud til alle børn i Randers Kommune i uge 39.

Alle de indsendte tegninger kan ses på Børnebiblioteket i august, hvor Rosa-Mynthes vindertegning også kan ses.

I kælderen i Kulturhuset kan man se de 23 flotte plakater fra de 23 år BørneKultur Ugen har været afholdt.

23 fantastiske plakater med hvert sit tema og med hver sin historie fra BørneKultur Ugen i Randers, som Kulturelt Samvirke nu har været arrangør af i 24 år.







© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder