Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stenslaget i bilruden fordyrer indboforsikringen

Danmarkidag
Onsdag 27. juli 2022 kl. 11:00

Stenslaget i bilruden fordyrer indboforsikringen

.
Af: redaktionen

Kunden skal ikke overraskes, når stenslaget i bilruden fordyrer indboforsikringen

Finanstilsynet løfter pegefingeren over for forsikringsselskaberne. Kunderne skal være orienteret om, at skader på ét forsikringsprodukt kan påvirke den samlede risikovurdering af kunden, og dermed også pris, selvrisiko og vilkår på andre forsikringer.

Påmindelsen kommer på baggrund af en undersøgelse fra Finanstilsynet, som konkluderer, at de undersøgte selskaber anvender skadesanmeldelser på tværs af deres forsikringsprodukter til at danne sig et samlet risikobillede af kunden. Til trods for, at alle undersøgte selskaber har denne praksis, er det ikke alle undersøgte selskaber, som oplyser kunderne om dette.

Finanstilsynet satte undersøgelsen i gang efter at have modtaget flere klager fra kunder, hvor forsikringsselskaber f.eks. havde medregnet skader fra en tilvalgsforsikring havde betydning for prisen på andre forsikringer.

”Den almindelige forbruger kan ikke forudse, at når forbrugeren anmelder ridsen i lakken på sin kaskoforsikring, kan konsekvensen blive en højere pris på indboforsikringen. Men selskaberne vurderer kunden ud fra skaderne på alle forsikringer, og det skal kunden have besked om. For forbrugeren svarer det til, at den karakter du får for din præstation i fysik, påvirker din karakter i matematik,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersenfra Finanstilsynets Forbrugerkontor.

Kunden skal kende den grundlæggende konsekvens
Finanstilsynet kræver ikke, at selskaberne detaljeret beskriver for kunden, hvilke konsekvenser det får, hvis kunden anmelder en skade. Men kunden skal have at vide, at risikovurderingen går på tværs af de tegnede forsikringer, og at skaden på en type forsikring kan påvirker kundens andre forsikringer på flere måder. Det gælder både for nye kunder og for eksisterende kunder, som tegner nye tilvalgsforsikringer. Især tilvalgsforsikringerne kan føre til mange skadesanmeldelser inden for kort tid.

”Selskaberne opfordrer selv kunder til at samle alle forsikringer hos ét selskab, så kunden kan spare penge. Men selskaberne skal også huske det lille aber dabei, at den sammenlægning f.eks. kan gøre indboforsikringen dyrere hos selskabet, hvis kunden bakker op i en anden bil. Derfor sender vi nu en påmindelse til alle forsikringsselskaber. Vi opfordrer også kunderne til at have dette med i ligningen, når de overvejer at samle forsikringer eller tegne tilvalgsforsikringer,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersen.

Faktaboks – Konklusioner fra rapporten
Konklusion 1:
Skadeforsikringsselskaberne foretager en risikovurdering af kundeforholdene, der går på tværs af kundens forskellige forsikringsprodukter og på tværs af hovedforsikringer og tilvalgsforsikringer. Finanstilsynet vurderer, at en sådan risikovurdering som udgangspunkt ikke er i strid med reglerne om god skik.

Konklusion 2:
Hvis et skadeforsikringsselskab foretager en risikovurdering af en kunde, hvor skadesanmeldelser på kundens forskellige forsikringsprodukter indgår i et samlet risikobillede, skal selskabet informere kunden om dette og om, hvilke konsekvenser det kan have. En ny kunde skal have informationen, inden vedkommende tegner flere forsikringer hos selskabet, og en eksisterende kunde skal have informationen, inden vedkommende tegner yderligere forsikringer. Informationen skal også fremgå af forsikringsbetingelserne.


© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Selvkørende biler mangler social intelligens i trafikken
Selvkørende biler mangler social intelligens i trafikken
Danmarkidag
COOP tilbagekalder pebersauce
COOP tilbagekalder pebersauce
Danmarkidag
DBU og UNICEF vil styrke det gode børneliv
DBU og UNICEF vil styrke det gode børneliv
Danmarkidag
734.300 forsøg på telesvindel i første kvartal af 2023 rapporterer Telia
734.300 forsøg på telesvindel i første kvartal af 2023 rapporterer Telia
Danmarkidag
Skadede krigsveteraner cykler Danmark rundt
Skadede krigsveteraner cykler Danmark rundt
Danmarkidag
Efterlad aldrig din hund i en varm bil
Efterlad aldrig din hund i en varm bil
Danmarkidag
Kæmpepollen maler din bil gul og kan give høfebersymptomer
Kæmpepollen maler din bil gul og kan give høfebersymptomer
Danmarkidag
Retssikkerhed for alle? Ikke for mennesker med psykisk sygdom
Retssikkerhed for alle? Ikke for mennesker med psykisk sygdom
Danmarkidag
I Holland er man imponeret over danskernes brug af cykelhjelm
I Holland er man imponeret over danskernes brug af cykelhjelm
Danmarkidag
 Fire ud af fem handler online
Fire ud af fem handler online
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder