Familie
Stemningen var høj, da Kousted Borgerforening traditionen tro indbød til julebanko
Hvert år samles både bysbørn, fraflyttede bysbørn og bekendte heraf til fællesarrangementer i Kousted ved Randers. I år var ingen undtagelse, da der i fredags var fællesspisning og julebanko.
Der var næsten fuldt hus, da dørene i fredags blev slået op til fællesspisning og julebanko i forsamlingshuset i Kousted nordvest for Randers. Det sker hvert år på samme tid og er lige så populært år efter år. Denne gang var ingen undtagelse, da både folk fra byen, fraflyttede folk og andre bekendte stimlede sammen for at spise god mad, hygge sig og vinde nogle af de mange præmier der var blevet flittigt indsamlet af bestyrelse og ildsjæle i byen.
Menuen stod på flæskesteg med brunede og hvide kartofler efterfulgt af risalamande og kaffe. Undervejs blev der spillet julebanko om ænder og kaffe. Derudover var der lynlotteri med bunkevis af præmier.
Gik du glip af hyggen i år, så får du chancen igen næste år!