 Lørdag 20. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenStatus på Ukrainesituationen på Byrådets dagsorden
RandersSøndag 24. april 2022 kl. 19:00
| Foto: Randers Kommune |
Af Carina Kondrup
Status på Ukrainesituationen på Byrådets dagsorden
Forvaltningen giver på Byrådsmødet den 25. april status for håndteringen af ukrainesituationen i Randers Kommune.
Sagsfremstilling
Overordnet status for situationen:
3,8 millioner har forladt Ukraine. Størstedelen er kommet til landet på et såkaldt turistvisum. Et turistvisum indebærer, at borgerne har ret til at opholde sig i landet i op til 90 dage inden for 180 dage. Som turist fra Ukraine har man ikke pligt til at orientere de danske myndigheder om, at man opholder sig i landet.
KL har pr. 28. marts 2022 skønnet, at der er kommet 24.000 flygtende ukrainere til Danmark.
Eftersom de flygtende ukrainere ikke har pligt til at orientere myndighederne om deres ophold i landet, har Randers Kommune ikke det fulde overblik over, hvor mange fordrevne ukrainere, der opholder sig i kommunen. Der er fra civilsamfundet forlydender om, at der opholder sig mellem 200-400 fordrevne ukrainere i Randers Kommune. Dette tal er dog behæftet med usikkerhed.
Med ikræftrædelsen af særloven d. 17. marts 2022 kan fordrevne ukrainere søge Udlændingestyrelsen om midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Opholdstilladelsen vil være tidsbegrænset til den 17. marts 2024 med mulighed for forlængelse til den 17. marts 2025.
Udlændingestyrelsen forventer en hurtig sagsbehandling, således at der vil gå nogle få uger fra ukrainerne har søgt om opholdstilladelse, indtil der er truffet afgørelse. Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse, vil de flygtende ukrainere blive fordelt til landets kommuner.
Fordelingen til kommunerne sker ud fra en forholdsmæssig andel. Dersom 20.000 ukrainere opnår opholdstilladelse efter særloven, vil Randers Kommune modtage 398 ukrainere. I seneste centrale udmeldinger forlyder det, at Danmark vil modtage mere end 100.000 fordrevne ukrainere, hvilket ud fra den angivne fordelingsnøgle vil indebære, at omkring 2.000 ukrainere forventes at blive visiteret til Randers Kommune.
Aktuelt har 760 flygtende ukrainere fået meddelt opholdstilladelse i Danmark. Heraf er 6 voksne og 5 børn under 18 år visiteret til Randers Kommune.
En stor indsats fra frivillige:
Civilsamfundet i Randers Kommune har fra krisens første dag udvist stort engagement og handlekraft, hvor både borgere og virksomheder i Randers Kommune i bredt omfang har ydet en stor indsats. Frivilligindsatsen har gjort en stor forskel i en hektisk periode, hvor organiseringen af ukraineindsatsen i Danmark har været under udvikling.
Gennem borgmesterens møder med frivilligorganisationerne er det langt hen ad vejen lykkes at organisere en koordineret frivilligindsats, der har kunnet håndtere de fordrevne ukrainere. Dette i en periode hvor de fordrevne ukrainere i vidt omfang har været uden for det kommunale system.
Med særloven er kernen det centrale system til registrering af de fordrevne ukrainere på plads og den videre integration i samfundet kan nu håndteres af det offentlige.
Samarbejdet med de frivillige organisationer og virksomheder fortsætter. Blandt andet gennem møde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner om den næste fase; at få integreret ukrainernerne i det danske arbejdsmarked på en hensigtmæssig måde. Der opleves en overvældende interesse blandt kommunens virksomheder, der i vidt omfang har kontaktet Jobcenter Randers Erhverv og registreret interesse for at ansætte fordrevne ukrainere.
Derudover tages initiativ til et møde med idræts- og fritidsforeningerne om skabelsen af fællesskaber for de ukrainske børn og unge i Randers Kommune.
Økonomisk hjælp til fordrevne ukrainere.
Aktstykke:
På grund af den midlertidige, ekstraordinære og akutte situation tiltrådte Folketingets Finansudvalg den 10. marts 2022 et aktstykke, der gav kommunerne hjemmel til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning for fordrevne ukrainere frem til særlovens vedtagelse den 17. marts. Den 16. marts 2022 tiltrådte Folketingets Finansudvalg endnu et aktstykke, der forlængede hjemlen til den 4. april 2022. Aktstykket giver kommunerne mulighed for, men ikke pligt til, at kompensere eksempelvis private, der har afholdt udgifter i forbindelse med indkvartering af flygtende ukrainere.
Ansøgningen om økonomisk kompensation sker i Randers Kommune ved, at værtspersonen på tro og love erklærer at have afholdt udgifter til indkvartering og/eller forplejning af flygtende ukrainere. Herudover skal der fremlægges dokumentation for, hvilke ukrainere der har taget ophold ved værtspersonen. Eftersom det vurderes at være vanskeligt for værtsfamilien at tilvejebringe dokumentation for de faktiske udgifter, anvender forvaltningen en model med standardsatser (i alt 100 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn pr. døgn til indkvartering og forplejning), der ligeledes vurderes at minimere de administrative ressourcer ved at varetage ordningen. Aktuelt har Randers Kommune modtaget ansøgning fra 32 værtsfamilier om økonomisk kompensation.
Som alternativ til udbetaling til værtsfamilien, kan den fordrevne ukrainer søge om direkte økonomisk hjælp efter aktstykket til indkvartering og forplejning. Randers Kommune har pr. 28. marts 2022 ikke modtaget ansøgninger fra fordrevne ukrainere.
Processuelt ophold:
I perioden hvor en fordreven ukrainer har ansøgt om opholdstilladelse, men endnu ikke har modtaget Udlændingestyrelsens afgørelse, vil ukraineren være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Der er med særloven tale om et tilbud, der kræver, at ukrainere lader sig indkvartere på et indkvarteringscenter (asylcenter). Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil omfatte indkvartering, penge til mad eller bespisningsordning, lommepenge, adgang til nødvendig sundhedsbehandling, herunder tandbehandling, dækning af nødvendige sociale foranstaltninger, adgang til undervisning af børn i den undervisningspligtige alder mv.
Midlertidig opholdtilladelse:
Når den flygtende ukrainer er meddelt opholdstilladelse efter særloven, overgår forsørgelsespligten til kommunen. Det betyder, at såfremt den fordrevne ukrainer ikke selv har midler til forsørgelse eller har et arbejde, vil ukraineren opnå ret til sociale ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Den kommunale opgave i forbindelse:
Organisering af arbejdet:
Modtagelsen af de ukrainske flygtninge kan potentiel blive en stor opgave, hvor Randers Kommune skal modtage op mod 2.000 flygtninge, hvis de centrale myndigheders formodning om potentielt 100.000 ukrainske flygtninge bliver en realitet.
Ud over at opgaven kan blive meget stor, er det samtidig en opgave, der kræver en indsats på tværs af alle fagforvaltninger.
Forvaltningen har etableret en krisestab til håndtering af modtagelsen af de ukrainere, som Randers Kommune måtte blive bedt om at indkvartere. Med tilknytning til krisestaben er forvaltningen i gang med at ansætte en chef for ukraineindsatsen under Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, der skal stå for at skabe en sammenhængende indsats for de ukrainske flygtninge, så der i videst mulige omfang bliver sammenhæng mellem de tilbud om bolig, arbejde, dagtilbud, skolegang, fritidsaktiviteter, sundhed m.m., som de ukrainske fordrevne tilbydes.
Den store ubekendte lige nu er antallet, som Randers Kommune skal modtage. Såvel børn som voksne. Kommer der ikke så mange, som forventet, bliver opgaven ikke stor, men de antal, der lige nu ses ind i betyder en omfattende koordinationsopgave i Randers Kommune. En opgave forvaltningen grundlæggende kender, men som potentielt skal løses for rigtig mange mennesker på en gang. Det forsøger forvaltningen at forberede sig på.
Den kommunale opgave:
Når Udlændingestyrelsen normalt visiterer flygtninge til kommunerne, vil kommunen overtage ansvaret efter løbende måned + en måned. I tilknytning til særloven er der dog indført kortere tidsfrister. Således overtager kommunerne ansvaret for ukrainerne senest 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse.
Når ansvaret for ukrainerne overgår til kommunen, gælder integrationslovens regler.
Det betyder bl.a., at kommunen har ansvaret for:
- CPR-registrering
- Boligplacering og -indretning
- Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram
- Oprettelse af NemKonto
- Udbetaling af sociale ydelser
- Danskuddannelsesprogram
- Fordeling af børn i daginstitutioner og skoler
- Dele af sundheden
Integration- og job:
Forvaltningen har en forventning om, at en del af de fordrevne ukrainere umiddelbart vil kunne indtræde på det ordinære danske arbejdsmarked. Af den årsag arbejder forvaltningen med at etablere to forskellige integrationsforløb, henholdvis:
det ordinære integrationsforløb for ukrainere med særlige behov.
et accelereret integrationsforløb.
Forvaltningen vil således umiddelbart efter visiteringen fra Udlændingestyrelsen vurdere, hvorvidt en pågældende borger har behov for et almindeligt forløb eller alternativt et kortere, målrettet forløb, for de borgere der umiddelbart forventes at kunne opnå beskæftigelse og selvforsørgelse.
Forvaltningen planlægger løbende at facilitere ”jobdatingsmesser”, hvor ukrainerne og virksomheder, der efterspørger arbejdskraft, får mulighed for at mødes og lave aftaler om jobs. Dette vil ligeledes blive et frivilligt tilbud til personer, der afventer Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse. Derved vil nogle ukrainere have udsigt til arbejde umiddelbart efter, at de har modtaget opholdstilladelsen.
Boligplacering:
Randers Kommune skal tilbyde boliger til de ukrainske flygtninge, der af Udlændingestyrelsen får anvist ophold i Randers Kommune i henhold til særloven.
Forvaltningen har indledningsvist kortlagt boligmassen mhp. at tilvejebringe et samlet overblik over hvilke kommunale, almene og private boliger, der med kort varsel vil kunne anvendes til midlertidig indkvartering. Dette har afdækket et umiddelbart potentiale på godt 200 boliger. Der igangsættes nu et yderligere afdækningarbejde med at identificere potentielle boliger til indkvartering.
Hertil kommer en lang række boliger og værelser, der er blevet indmeldt af private borgere, som har tilbudt gratis privat indkvartering af ukrainske flygtninge. Dette er håndteret i et stærkt arbejde af frivillige kræfter, hvor Randers Kommune har faciliteteret kontakten via kommunens hjemmeside.
Der skal tilvejebringes en del udstyr og inventar til boligerne. Kommunen vil forsøge at skaffe en del via frivillige donationer, der indsamles og uddeles til ukrainerne, så de får en god start på tilværelsen. Der vil også blive opstillet indsamlingsordninger på kommunens genbrugspladser, hvor der tydeligt vil blive informeret om hvilke genstande, der efterspørges til de ukrainske flygtninge. Der vil blive indkøbt møbler og anden inventar i det nødvendige omfang. Der skal desuden leveres startpakker med det nødvendige basisudstyr til køkken, soveværelse, el-udstyr etc. Der opbygges en lagerkapacitet i de tidligere lagerhaller beliggende på Hvidemøllevej. Lagerstyringen varetages af Randers Kommune bl.a. med hjælp af frivillige.
Der er udarbejdet en plan for rækkefølgen af klargøring og ibrugtagningen af boligerne. De første flygtninge vil blive indkvarteret i kommunens akutboliger, mens den centralt beliggende ejendom Dragonparken, der er stillet til rådighed af AP Pension, gøres indflytningsklar. Der er tale om en lettere renovering ift. reparation af mindre skader på træværk, gulve, maling og rengøring af lejlighederne. Det forventes, at de første flygtninge vil kunne indkvarteres i Dragonparken primo april. Der indgås samtidig aftaler med de almene boligforeninger om hvilke ledige lejemål, der kan tages i brug med kort varsel.
Ud over ovennævnte boligtyper vil kommunen annoncere efter private boliger ligesom mulighederne for leje og opsætning af pavilloner til boligformål, nødindkvartering i haller og lignende undersøges.
I arbejdet med boligplaceringen arbejdes der med at identificere både midlertidige og mere permanente indkvarteringsmuligheder for fordrevne ukrainere.
Dagtilbud og skoler:
På skole og dagtilbudsområdet har forvaltningen de seneste uger forberedt, således man er klar til at tage imod de ukrainske børn og unge.
Der er udarbejdet et overblik over ledige pladser i kommunens dagtilbud, som vil kunne anvendes til ukrainske børn. Man har i mange af dagtilbuddene tidligere modtaget børn på flugt, så der findes her kompetent personale både i forhold til børnenes sproglige udvikling, men også i arbejdet omkring at spotte eventuel traumatisering. I forhold til kapaciteten bliver der - hvis det viser sig, at der kommer mange børn til dagtilbud - etableret pladser til de ukrainske børn i tomme lokaler eller andre midlertidige løsninger.
På mange skoler i Randers foregår allerede basisundervisning i dansk som andetsprog. Således vil de ukrainske elever kunne indskrives i allerede eksisterende tilbud på den distriktsskole, de kommer til at høre til. I udgangspunktet benyttes den nuværende organisering omkring basisundervisningen, hvor eleverne er tilknyttet en stamklasse og derudover modtager undervisning i dansk som andetsprog. Skulle tilstrømningen vise sig at blive stor kan tilbuddet justeres, såldedes der etableres modtagelserhold på enkelte skoler. I den forbindelse er der ikke frit skolevalg, og der er dermed en fleksibilitet i forhold til placeringen på skoler, hvor der er ledig kapacitet, og hvor de rette kompetencer er til stede.
Da der endnu ikke kendes fx antal børn og alderssammensætning, er det fortsat svært præcist at vurdere, hvordan de forskellige scenarier kommer til at udspille sig, men situationen og udviklingen monitoreres løbende, således tilbud kan øges i tilsvarende grad som udviklingen, hvis det bliver nødvendigt.
Sundhed:
Der er nedsat en tværsektoriel gruppe mellem kommunerne i Region Midtjylland, der kan koordinere sundhedsopgaver i forbindelse med modtagelsen af de ukrainske flygtninge. Gruppen benævnes fremadrettet som den tværsektorielle Ukrainegruppe.
Gruppens formål er at sikre koordination på tværs af sundhedsvæsnet, hvor der kan være behov for indsatser i både primær og sekundær regi indenfor somatik, psykiatri og psykosociale indsatser.
Den tværsektorielle Ukrainegruppe arbejder aktuelt med:
a) Tlknytning af ukrainske asylansøgere til lægepraksis.
Der afventes national afklaring på, hvorvidt fordrevne ukrainske borgere også kan tildeles en lægepraksis, der ellers er lukket for tilgang.
b) Arbejdsgange ift. vaccination og test for COVID-19 for fordrevne ukrainere.
De almindelige arbejdsgange for vaccine og test i forbindelse med COVID-19 følges fortsat. Ca. 35 % af befolkningen i Ukraine er vaccineret mod COVID-19, hvorfor der også er en klar anbefaling fra Sundhedsstyrelen om, at fordrevne Ukrainere tilbydes vaccination.
Alle vaccinationssteder i Region Midtjylland har tilkendegivet, at de tilbyder udkørende vaccination til steder, hvor der opholder sig mange fordrevne ukrainere.
Dette er et tilbud, som Randers Kommune kommer til at benytte sig af, når der opnås et overblik over de fordrevne ukrainere i Randers Kommune.
Kompetencer samles i velkomstcenter:
Forvaltningen arbejder på at etablere et velkomstcenter for fordrevne ukrainere, der efter planen placeres i Sprogcentret. Formålet med et samlet velkomstcenter er, at der skabes én indgang for de fordrevne ukrainere, således CPR-registrering, danskuddannelsesprogram, jobindsats osv. placeres samme sted. Ambitionen er, at gøre det så nemt og overskueligt som muligt for fordrevne ukrainere at tilgå det offentlige system og etablere sig i Randers Kommune.
Den endelige afgrænsning af de kompetencer, der placeres i velkomstcentret er fortsat under afklaring. Således arbejdes der på, at flere kompetencer placeres i centret herunder f.eks. information/vejledning om sundhed (lægevalg, tandlægevalg osv.) samt information/vejledning om skole og daginstitution.
Velkomstcentrets ressourcer i form af bemanding gøres skalerbart, således en øget tilstrømning af ukrainere vil kunne mødes med øget bemanding i velkomstcentret.
Økonomi
Regeringen og KL indgik den 11. marts en aftale om modtagelsen af fordrevne ukrainere. Af aftalen fremgår det, at parterne er enige om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter for 2022 - også i forhold til serviceområderne - i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023.
Det er indtil videre udmeldt, at det er de almindelige regler i forhold til forsørgelses- og hjemsendelsesydelse og integrationsindsats, der træder i kraft for ukrainerne, når de har fået en opholdstilladelse. Kommunen kan herunder hjemtage et månedligt grundtilskud på 2.950 kr. til hver udlænding omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter. Ligeledes kan kommunerne hjemtage et resultattilskud på mellem 35.000 og 83.000 for hver udlænding, der opnår beskæftigelse, uddannelse eller består sin danskuddannelse. Dette vil også gælde for fordrevne ukrainere.
Der kan endnu ikke siges noget om de forventede merudgifter til indsatsen i Randers Kommune. Udgifterne er i meget vid udstrækning påvirket af antallet af ukrainere, som kommunen skal modtage samt hvilke aldersgrupper der er tale om og de pågældendes behov for hjælp i øvrigt. I lighed med indsatsen ift. COVID-19 afholdes de udgifter som findes nødvendige og der foretages løbende registrering af disse. Når der er en afklaring af, hvilken form for kompensation kommunerne modtager for indsatsen i 2022, vil forvaltningen vurdere om der foreligger en økonomisk problemstilling, som der politisk skal tages stilling til.
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers
