Del på Facebook   Print siden

Statsministerens ulovlige forslag om brud på Børnekonventionen

Debat
Fredag 22. januar 2021 kl. 06:00

Statsministerens ulovlige forslag om brud på Børnekonventionen

.
Af: Flemming Østergaard Medlem af KD´s hovedbestyrelse
Pilevænget 14, 8990 Fårup

I Socialdemokraternes 2025 plan ” Altid på børnenes side” foreslår partiet: ”Automatisk opskrivning i dagtilbud for alle børn. Hvis man som forælder fravælger den tildelte plads, skal der følges op med information og en indsats med besøg fra en familiepædagog, og »i sidste ende« kunne »pålægges, at man sender sit barn i vuggestue«”.

Man tror det er løgn og fake news og man skulle tro det var taget ud af et socialistisk/kommunistisk partiprogram men det er Socialdemokratiets 2025 plan hvoraf det fremgår!

Men jøsses dog for sådan en gang reaktionært sludder. Hvad i alverden er det for en tankegang statsministerens har og hvem tror hun er! Vores børn er VORES og IKKE statens og det er forældrene der SELV afgør hvem der skal passe dem. Hvor svært kan det være.

Det har tilsyneladende helt forbigået statsministerens opmærksomhed, at Danmark i 1991 har tiltrådt Børnekonventionen og dermed har forpligtet sig til at efterleve konventionen.

Det fremgår bla. af børnekonventionen artikel 7:

”1. Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre”.

Det er ganske enkelt skræmmende at statsminister Mette Frederiksen så åbenlyst foreslår at bryde børnekonventionen og det ovenikøbet når hun slår sig op på at være børnenes statsminister!

Men Mette Frederiksen interesserer sig tilsyneladende ikke for familien. Den er bare et levn fra fortiden.

Forældreskabet er blevet institutionaliseret og ideologiseret. Statsministeren ved bedst og vise versa.

Det er som om statsministeren ikke længere interesserer sig for familien/forældreskabet.

Statsministerens utopiske drømme om, at børnene skal skrives op til et dagtilbud og hvis forældrene nægter, i sidste ende kan forældrene pålægges at sende deres barn i dagtilbud kommer ALDRIG til
at ske.

Og det kommer heller ikke til at ske at en ”statskontrollør” alias en familiepædagog og kommer ind i et hjem hvis forældre har nægtet at sende sit barn i dagtilbud.

Ganske enkelt fordi Børnekonventionen beskytter forældrene og barnet imod statens indblanding i hvem der skal passe deres børn.





© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Højsletvej – kejserens nye klæder?
Højsletvej – kejserens nye klæder?
Debat
Mindre vand i byerne og mere natur udenfor!
Mindre vand i byerne og mere natur udenfor!
Debat
Tåbeligt at udtage vores lavbundsjorde!
Tåbeligt at udtage vores lavbundsjorde!
Debat
Fortsat plads til friluftsliv i Naturnationalpark Fussingø
Fortsat plads til friluftsliv i Naturnationalpark Fussingø
Debat
Læserbrev: Randers Midtby ændrer sig
Læserbrev: Randers Midtby ændrer sig
Debat
Klimaoversvømmelser, dem uden for Randers by må ikke glemmes
Klimaoversvømmelser, dem uden for Randers by må ikke glemmes
Debat
Vi er triste og bekymret for vores fremtid, derfor strejker vi mandag den 8.3.2021
Vi er triste og bekymret for vores fremtid, derfor strejker vi mandag den 8.3.2021
Debat
Ja til rent drikkevand men nej til at tjekke luftkvaliteten?
Ja til rent drikkevand men nej til at tjekke luftkvaliteten?
Debat
Storebror idømt 1,5 års fængsel, hvad vidste og gjorde Randers Kommune?
Storebror idømt 1,5 års fængsel, hvad vidste og gjorde Randers Kommune?
Debat
FLERE STUDIEPLADSER SKAL BINDE DANMARK BEDRE SAMMEN
FLERE STUDIEPLADSER SKAL BINDE DANMARK BEDRE SAMMEN
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder