Annonce
Del på Facebook   Print siden

Stærkt samarbejde om tobaksfri skoletid

Randers
Fredag 23. april 2021 kl. 10:00

Stærkt samarbejde om tobaksfri skoletid
Arkiv billede


.
Stærkt samarbejde om tobaksfri skoletid

Efter sommerferien 2021 er det ikke længere tilladt at ryge eller bruge anden tobak i skoletiden på ungdomsuddannelser i Danmark. Randers Sundhedscenter støtter uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune med implementering og håndtering af de nye regler. Eleverne kan glæde sig til events, konkurrencer og nye aktiviteter i pauserne.

17 procent af danskerne ryger til daglig. På erhvervsuddannelserne er hele 37 procent af eleverne daglige rygere. Tobaksfri skoletid bliver indført for at hjælper eleverne til at begrænse den daglige rygning, og erfaringer viser, at flere vælger helt at stoppe brugen af tobak. Man forhindrer desuden, at nye elever begynder at ryge på grund af kulturen på skolen.

"På trods af lovgivningen, kan det være en udfordring at indføre tobaksfri skoletid - det kan opleves både besværligt og upopulært. Derfor er vi rigtig glade for, at uddannelsesinstitutionerne har ønsket at samarbejde med os om at implementere forandringen," siger Christina Breddam, sundhedschef i Randers Kommune.

"Det er en meget stor og vigtig sundhedsmæssig opgave, vi tager på os med tobaksfri skoletid. Det er også en kompleks opgave, og i forberedelsen har Randers Sundhedscenter været en stor hjælp. Både på vidensniveau og med konkrete tiltag er det en stor hjælp at kunne trække på sundhedscenterets viden og værktøjer," siger Lars Michael Madsen, administrerende direktør for Tradium.

Randers Sundhedscenter har indledt et samarbejde med Randers HF og VUC, Tradium, FGU Østjylland og Randers Social- og Sundhedsskole. Rygestoprådgiverne er også i dialog med Randers Statsskole og Paderup Gymnasium. Røgfri skoletid gælder for både elever og lærere.

Nye fællesskaber

Randers Sundhedscenter støtter også overgangen til tobaksfri skoletid med konkrete tiltag for eleverne. Der er rygestopforløb for dem, der måtte ønske det, og alle eleverne kan deltage i events, konkurrencer og forebyggende undervisning. Derudover har flere ungdomsuddannelser valgt at have særligt fokus på nye fællesskaber og etableringen af nye og anderledes pauseaktiviteter ud fra elevernes egne ønsker og idéer.

"Mange påbegynder rygningen for at være en del af et fællesskab. Nu skal der fokus på andre måder at være sammen med sine medstuderende og klassekammerater. Vi vil også arbejde med at komme myter om rygning og anden brug af tobak til livs, og så glæder vi os til at møde eleverne til events, hvor de blandt andet kan vinde lækre præmier," siger Jannie Martensen, rygestoprådgiver i Randers Kommune.

Eleverne har allerede nu mulighed for at følge med på instagramprofilen @butwhy_randers, hvor man blandt andet kan se noget af det merchandise, man kan vinde i forbindelse med konkurrencer og events på skolerne.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder