Nyheder

Stadig problemer ved Nordic Waste?

En kilde fra lokalområdet omkring Ølst har i nat omkring midnat tippet Randersidag om nye problemer ved Nordic Waste.

Stadig problemer ved Nordic Waste?
Foto: Randers Kommune
31. december 2024
Af Dinny Eriksen

Der skulle være tale at bassiner på området muligvis er løbet over og har sendt forurenet vand direkte i Alling Å.

Tunge lastbiler på opgaven

Ifølge kilden blev der omkring kl. 4 i nat sat ind med lastbiler for at fjerne vand fra området. Det er uvist, hvor længe arbejdet fortsætter, og hvilke foranstaltninger der er blevet taget for at sikre, at mulig forureningen ikke spreder sig yderligere. Randers Kommune har endnu ikke udtalt sig om sagen, men vi arbejder på at få en officiel kommentar.

Såfremt man sidder inden med flere oplysninger kan man kontakte os på randersidag@lxkal.dk.

Brandkadet Randers modtager 300.000 kr.

Læs også: Brandkadet Randers modtager 300.000 kr.

Nuværende løsning fra Randers Kommunen

Kommunen skriver på deres hjemmeside at følgende er den løsning som er opsat vedr. vandopsamling fra området.

For at undgå, at overfladevand fra Nordic Waste ender i Alling Å, opsamler Randers Kommune overfladevandet i midlertidige bassiner, der er etableret i al hast. Herfra bliver vandet forrenset i et mobilt renseanlæg på stedet, før det køres til Vandmiljø Randers centrale rensningsanlæg.

I regnfulde perioder har nogle af Vandmiljø Randers regnvandsbassiner også været i brug for at sikre tilstrækkelig opbevaringskapacitet.
Som en ekstra sikkerhed i tilfælde af massive mængder regn er der desuden etableret et bassin ved Assentoft og der er sat spuns i Alling Å-dalen. Disse løsninger har der indtil videre ikke været brug for, men løsningerne vil som minimum stå stand-by henover vinteren 2024/25.





I Randers Kommune er kompetenceudvikling indenfor omsorgsområdet en vigtig komponent

Læs også: I Randers Kommune er kompetenceudvikling indenfor omsorgsområdet en vigtig komponent

Tilmeld dig vores nyhedsbrev