Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sprudlende og mangfoldig kunst i en mørk tid.

Randers
Mandag 7. november 2022 kl. 14:00

Sprudlende og mangfoldig kunst i en mørk tid.
Henrik-Bakmann. Grafisk collage print på foamboard The vanishing point


Sprudlende og mangfoldig kunst i en mørk tid.

Mørk er november, og løvfaldet slut. Men Nørhald Kunstforenings medlemmer sprudler næsten forårskådt på dette års lokaludstilling på Mellerup Fri- og Efterskole. Der er næsten 60 værker i spil, og rigtig mange teknikker og materialer præsenteres på flotteste vis.

Der er fire nye kunstnere med i år. Birgitte Birk Sørensen deltager med tre bronzeskulpturer samt et maleri. Henrik Bakmann udstiller grafisk collageprint på foamboard. Ramani Senaratne medvirker med to acrylmalerier fra Island, og Trine Christensen udfolder sig med værker i nålefilt, bl.a. krybbespil. Hendes kreationer er altid unika-arbejder.
De øvrige tolv udstillende kunstnere har alle tidligere deltaget i den årlige traditionsrige lokaludstilling.

Berit Langballe arbejder både to- og tredimensionelt. I år har hun valgt at vise værker i stentøj samt en enkelt akvarel. Birgit Randrup-Thomsen arbejder på plexiglas med lakfarver og på lærred med lakspray. De billeder, hun udstiller i år, er inspireret af Skagens tre fyr. Birte Nielsens akrylmalerier er malet ud fra hendes oplevelser af steder og stemninger i en egen stil, der hverken er figurativ eller abstrakt. Betragteren kan i år nyde både får og en skovlysning.

Henrik Langballe, der har mange skulpturer og udsmykninger i såvel det offentlige rum som på institutioner, udstiller i år granitskulpturer og oliemalerier.

Landskabsmalerier i Østjylland er motivkredsen for Kristian List. Årets udstilling byder på to af hans værker.

Genbrug er en trend i tiden, og Lisbeth Clausen behersker virkelig at sætte kasserede materialer ind i en ny betydning og formår at fremhæve deres skønhed. Ofte er hendes værker også en kommentar til samfundsdebatten. Udstillingen rummer fire af hendes skulpturer.
Fotokunstner Niels Ove Pedersen har en svaghed for døre, der gemmer på hemmeligheder bag facaden. I år udstiller han fire fotoværker af døre fra Kreta. Her opleves skønhed, forfald og farver.

Keramiker Signe Kolding medvirker med to støbte stentøjsskulpturer med bronzeglasur og 2 højbrændte terracotta skåle.

Vibeke Henriksen arbejder mest med akrylmaling og har aldrig lagt sig fast på en bestemt malestil, men finder nye veje hele tiden, såsom skaktern, abstrakte blomster, finurlige figurer og ansigter i maskebal. Vibeke udstiller tre værker.

Øvrige deltagende kunstnere er Anne Margrethe Beck (akrylmaleri og keramik), Gerda Petersen (acrylmaleri), Inger Bjerregaard Madsen (acrylmaleri), Jan Fogh (papirskulpturer), Jytte Rise (pileflet), Lise Brokholm Jacobsen (akrylmaleri), Michelle Marhauer Pedersen (stentøj og skulpturer).

Man kan opleve denne mangfoldige udstilling på Mellerup Fri- og Efterskole, Almisbakken 18, Mellerup, 8930 Randers NØ.

Der er fernisering i skolens foyer lørdag d. 11. november kl. 14-16, og udstillingen kan ses på alle hverdage mellem 14 og 17 indtil d. 15. december.

Ved ferniseringen bydes der på en forfriskning, ligesom der vil være musikalske indslag.

Alle er meget velkomne.




.

Michelle-Marhauer-Pedersen.-Skulptur.-Kvinde


.

Birgitte Birk Sørensen. Akryl på lærred Himmel, over Højer


.

Trine-Christensen. Nålefilt, Krybbespil med 8 personer


.

Ramani Senaratne. Islandskab, Akryl på lærred


© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Indbrud på Gavnøvej
Indbrud på Gavnøvej
Randers
Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Sangkraft Randers holdt inspirationsdag om børn og sang
Sangkraft Randers holdt inspirationsdag om børn og sang
Randers
Langvang Idrætscenter: Børn i bevægelse i morgen fredag
Langvang Idrætscenter: Børn i bevægelse i morgen fredag
Randers
Lettere vej til voksenelev-løn
Lettere vej til voksenelev-løn
Randers
Anholdt i Søren Møllers Gade
Anholdt i Søren Møllers Gade
Randers
Sprit- og narkokørsel, på Udbyhøjvej
Sprit- og narkokørsel, på Udbyhøjvej
Randers
Kendt ansigt bliver ny chefjordemoder på Regionshospitalet Randers
Kendt ansigt bliver ny chefjordemoder på Regionshospitalet Randers
Randers
Cyklende 13-årig dreng påkørt på Gl. Viborgvej
Cyklende 13-årig dreng påkørt på Gl. Viborgvej
Randers
RAKU PÅ JENS OTTO KRAGS PLADS
RAKU PÅ JENS OTTO KRAGS PLADS
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder