Annonce
Del på Facebook   Print siden

Spot på en politiker - Claus Berggren - Venstre

KV21
Tirsdag 16. november 2021 kl. 06:00

Spot på en politiker - Claus Berggren - Venstre
Byråds - og borgmesterkandidat - Claus Berggren - Venstre.


Af Carina Kondrup

16. november er der igen valg til Randers Byråd. I denne artikel kan du møde Byråds - og borgmesterkandidat - Claus Berggren - Venstre.

1. Kort om dig: Alder, hjemby, familieforhold, uddannelse, job, antal år i byrådet?

Jeg er 56 år gammel, bor i Randers, gift med Mette, som er kosmetolog. Vi har været gift i mere end 25 år, har to børn Lucas, som går i 3 G og Emilie som er startet på. Cand.merc. Finance and International Business. Jeg har selv en HD, MBA fra Henley og en overbygning til MBA fra London Business School. Jeg har haft forskellige direktør jobs bl.a. direktør for Overgaard Gods, økonomidirektør i Arla Foods, GateGourmet og Buksesnedkeren.
Jeg sidder i forskellige bestyrelser, så at arbejde strategisk og taktisk har været en stor del af mit arbejde over en årrække.

2. Hvordan vil dine nærmeste beskrive dig?

Claus er en meget lyttende person, der har stor empati for andre mennesker. Claus har respekt for det enkelte menneske, at alle skal have en fornuftig hverdag og kan samtidigt kan Claus skære igennem, når det er nødvendigt. Desuden har Claus humor og en smittende latter.

3. Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?

Jeg er ud af en købmandsslægt, så det, at man sikrer, at kunderne kommer igen, og at der skal være en økonomisk balance i tingene, tager jeg med mig i byrådet. Borgerne i Randers Kommune er vores kunder, dem skal vi behandle ordentligt, vi skal være fleksible og sikre, at de får den bedste oplevelse, når de kommer i kontakt med kommunen.

4. Hvad er dit bedste minde – og dit værste?

Det er to sider af samme sag, jeg blev udstationeret til Saudi Arabien i starten af nullerne, det var en fantastisk oplevelse for mig og min familie, vores søn blev født i Riyadh. Det at møde en så fremmed kultur var med til at forme mig, så jeg ser verden nuanceret. Jeg kan godt sætte mig ind i, at borgerne i Randers Kommune har forskellig opfattelse af temaer, som optager den enkelte.
I samme ophold, som var på næsten 3 år, var der i slutningen af opholdet terror, som bl.a. betød, nogle af de compounds, der var tæt på vores, blev bombet med civile tab til følge, det var forfærdeligt at være tilskuer til. Det skabte utryghed, som vi i Danmark heldigvis ikke kender til, det er et meget trygt samfund vi lever i.

5. Hvad ved folk ikke om dig?

Da jeg var helt ung, ville jeg gerne have været tømrer. Det har jeg ikke helt lagt fra mig, jeg elsker at lave opgaver, hvor der skal hamres og bankes. Jeg har f.eks. selv sat køkken ind i vores tidligere sommerhus, lagt gulve, bygget skure, drivhus, træterrasser etc.

6. Hvad er det værste, man kan udsætte dig for?

Skjult agenda: Der hvor man skal spørge og grave for at finde ud af, hvad det er vi skal diskutere.


7. Hvorfor er du gået ind i politik?

Fordi jeg altid har kommenteret de politiske forslag og vedtagelser, som ruller henover nyhedsbilledet. Familien har tit sagt, far/Claus hvorfor gør du ikke noget ved problemerne i stedet for at være så klog, og tit klogere end dem, der er politikkere.

8. Hvad er din vigtigste mærkesag?

At vi får skabt en borgernærhed til kommunen f.eks. det at flytte nogle af kontorerne ud i kommunen, der hvor det giver mening. Når vi har en kommune, som er så stor i areal, så synes jeg, at det giver mening, at vi har kontorer rundt om i kommunen. Endelig skal vi have et kontor for bæredygtighed.

9. Hvad vil du ønske, Randers Byråd bliver kendt for?

Jeg vil gerne være den drivende kraft bag det budskab, at vi skal tale politik, holdninger og overbevisning. Vi skal væk fra personsager og personlig hetz, som ikke bringer Randers Kommune videre, men kun får os til at sakke længere og længere bagud ift. vores nabokommuner.

10. Hvordan adskiller du dig fra de andre kandidater fra dit parti/din liste?

Jeg er det frisk pust, jeg har en masse erfaring fra erhvervslivet på direktørniveau, 16 år som fodboldtræner, bestyrelsesmedlem i forskellige brancher bl.a. landbrug, ejendomsselskab og vandværk.

Jeg har været den drivende kraft bag Randers Kommunes største vindmøllepark, så jeg har stor erfaring i grøn omstilling, kender udfordringerne og de mange altoverskyggende fordele ved vedvarende energi.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

KV21

Anders Henrik Jensen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer V
Anders Henrik Jensen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer V
KV21
Kasper Fuhr Christensen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Kasper Fuhr Christensen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Morten Lindberg valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Morten Lindberg valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Erik Bo Andersen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Erik Bo Andersen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Bo Ratz valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Bo Ratz valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Bo Vestergaard Hansen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Bo Vestergaard Hansen valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Lars Christian Søgaard valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer V
Lars Christian Søgaard valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer V
KV21
Rosa Lykke Yde valgt til Randers byråd – Se hvor hun fik sine stemmer
Rosa Lykke Yde valgt til Randers byråd – Se hvor hun fik sine stemmer
KV21
 Karen Lagoni valgt til Randers byråd – Se hvor hun fik sine stemmer
Karen Lagoni valgt til Randers byråd – Se hvor hun fik sine stemmer
KV21
Steen Bundgaard valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
Steen Bundgaard valgt til Randers byråd – Se hvor han fik sine stemmer
KV21
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder