Forbruger

Spil børnefloorball gratis i Randers

Som noget nyt indfører Randers Raptors gratis kontingent i sæsonen 2024/25 for de yngste spillere i klubben.

Spil børnefloorball gratis i Randers
Kreditering: Adobe Stock
22. august 2024
Af Benedikte Jensen

Håbet er, at man med frikontingent til alle børn i årgangene fra 2013 til 2017, kan få flere til at spille floorball, som mange allerede kender som ’skolehockey’.

– Takket være vores gode sponsorer er det blevet muligt at tilbyde børnefloorball gratis her i Randers Raptors. Vi synes jo selv, at det er verdens bedste sport og det vil vi gerne have flere til at opdage, udtaler konstitueret formand Kenneth Riishøj.

Vil man gerne blive lidt klogere på, hvad floorball er for en størrelse, inviterer klubben hver anden søndag til familiefloorball, hvor man i en afslappet atmosfære kan spille floorball med sin egen og andre familier. Første familiefloorball i denne sæson finder sted d. 1. september kl. 10.00 på Randers Statsskole.

Fælles om floorball

Fællesskabet vægtes højt i Randers Raptors og derfor er klubbens motto ’fælles om floorball’, hvilket både ses på brystet at klubbens spillertøj og de bander man bruger på Statsskolen, hvor klubbens kampe hovedsageligt afvikles.

– Det er vigtigt for os, at man føler sig velkommen i klubben uanset alder, køn og erfaring. Vi vil gerne kunne rumme alle og derfor gør vi en dyd ud at medlemmerne har og får en god oplevelse med floorball her i Randers, udtaler Riishøj.

Randers Raptors Floorball Club består af et herrehold, damehold, diverse, ungdomshold, Oldboys (30+ år) og et Senior+.

Mere info på klubbens hjemmeside randersraptors.dk eller ved kontakt til klubben på Jesper Provstgaard på 6069 8989

Sidste chance: Sjældne og unikke LEGO-sæt til salg på Klodsfestival i Randers

Læs også: Sidste chance: Sjældne og unikke LEGO-sæt til salg på Klodsfestival i Randers

Glemmer du dette om vinteren? En simpel fejl kan koste dig dyrt

Læs også: Glemmer du dette om vinteren? En simpel fejl kan koste dig dyrt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev