Del på Facebook   Print siden

Spentrup Sogn lukker ned fra på mandag

Randers
Fredag 11. juni 2021 kl. 15:56

Spentrup Sogn lukker ned fra på mandag

.
Spentrup Sogn har nu ramt 20 smittede med Covid-19, og der er samtidig en incidens over 600 smittede pr. 100.000 indbyggere samt en positivprocent for testresultater, som er højere end 3 pct. Nedlukning træder i kraft 14. juni 2021

Det får konsekvenser for Blicherskolen, idrætsaktiviteter i byens idrætshal og kultur- og fritidsaktiviteter i byen, ligesom forældre til børn i dagpleje og daginstitutioner opfordres til at holde deres børn hjemme.

"Smittetallene i Spentrup er desværre så høje, at sognet nu skal lukke ned. Nedlukningen er en følge af, at der på nationalt plan er udarbejdet nogle grænser for nedlukning. Nedlukningen er desværre en realitet og nødvendigt. Samtidig forstår jeg godt, at det er rigtig ærgerligt for de mange mennesker, der bliver berørt af nedlukningen, " siger Jesper Kaas Schmidt,

kommunaldirektør i Randers Kommune og leder af kommunens krisestab, som netop har været samlet.

Nedlukningen i Spentrup varer fra mandag 14. juni 2021, og indtil der i syv dage er konstateret et incidenstal under 600 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, en positivprocent mindre en 3 for testresultater og mindre en 20 smittetilfælde. Det vil sige, at den midlertidige lukning varer i mindst syv dage.

"Hyppige tests er et yderst vigtigt redskab, hvis sognet hurtigt igen skal åbne. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre til, at alle overholder de gode vaner. Hold afstand, sprit hænder, host og nys i ærmet, bliv hjemme ved symptomer, " siger Jesper Kaas Schmidt.

Nedlukningen bliver ophævet, når mindst et af kriterierne igen er under grænseværdien og har været det syv dage i træk.

Påbuddet omfatter alle offentlige, private og selvejende grundskoler, fritidstilbud samt inden- og udendørsarealer. Randers Kommune er derfor forpligtet til at lukke skoler, ligesom forældre opfordres til at holde børnene hjemme fra dagtilbud. Lokaler, hvor der er foregår idræts- og foreningsaktiviteter lukkes også ned. Blicherskolen lukkes dermed også, og der vil være virtuel undervisning. Der vil også være nødpasning, ligesom der fortsat vil være tilbud til sårbare børn.

Pasningstilbud til 0-6 årige børn som vuggestue, dagpleje, og børnehaver har åbent, men forældre opfodres til at holde deres børn hjemme. Alle dagtilbud skal organisere sig så børnene er i mindre grupper.

Hjemmehjælp kører som normalt og vaccinationer fortsætter som planlagt.

Borgere, der bor i Spentrup, må gerne krydse sognegrænser eller kommunegrænsen, hvis de går i skole eller på arbejde i et andet sogn eller en anden kommune.

Når et sogn opfylder disse kriterier, skal det lukkes ned:

· Over 20 smittede (Spentrup har 20 smittede pr dags dato)

· Over 600 i incidens pr. 100.000 indbyggere over de seneste syv
dage (Incidens i Spentrup er 750)

· Over 3 i positivprocent for testresultater (Positivprocent i Spentrup
er 5,35)

Der er 2.640 borgere i Spentrup Sogn.

Følgende institutioner bliver påvirket af nedlukningen:

Spentruphallerne samt øvrige idrætslokaliteter i forbindelse med hallerne, Melvinas Hus, KFUF Spejderne (Steen Blichers gruppen), Blichers Juniorklub, Randers Musikskole på Blicherskolen, Svømmehallen, Spentrup IF, Blicherskolen (dog med mulighed for nødpasning).

I børnehuset Spentrup (kommunal) og Spentrup Lilleby (privat) opfordres forældrene til så vidt muligt at holde børnene hjemme








© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Sejren er vor
Sejren er vor
Randers FC
Uddeling af årets sportspriser
Uddeling af årets sportspriser
Randers
VENSTRE KLAR MED 26 KANDIDATER TIL BYRÅDSVALGET
VENSTRE KLAR MED 26 KANDIDATER TIL BYRÅDSVALGET
Randers
Nye studenter fra Tradium er klar på mere uddannelse
Nye studenter fra Tradium er klar på mere uddannelse
Tradium Randers
Fra ymerbæger til skraldespand
Fra ymerbæger til skraldespand
Randers Kommune
Politik der skal sikre lige muligheder
Politik der skal sikre lige muligheder
Randers Kommune
Tour de Kids
Tour de Kids
Randers
MV Plast levere 17.000 beholdere til Randers Kommune
MV Plast levere 17.000 beholdere til Randers Kommune
Randers
Salling Fondene støtter med kr. 5 mio.
Salling Fondene støtter med kr. 5 mio.
Værket
2nd TOY DAY Børneloppemarked
2nd TOY DAY Børneloppemarked
McDonalds Paderup og Randers Storcenter
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder