Annonce
Del på Facebook   Print siden

Spentrup Sogn er nu genåbnet

Spentrup
Lørdag 19. juni 2021 kl. 06:02

Spentrup Sogn er nu genåbnet

.
Efter syv dage med lave smittetal er Spentrup Sogn nu genåbnet.

Det er en rigtig god nyhed, at smittetallet i Spentrup nu er meget lavt. Det er godt gået i Spentrup, som helt tydeligt har været gode til at følge de gode vaner, " siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Nedlukningen skete 14. juni 2021 og omfattede både indendørs og udendørs faciliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, ligesom indendørs idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter var omfattet samt byens folkeskole.

"Det er glædeligt, at fritids- og kulturaktiviteter kan genåbne fra lørdag 19. juni og fra mandag kan Blicherskolen igen byde fysisk velkommen til eleverne, ligesom forældre til børn i daginstitution ikke længere opfordres til at holde deres børn hjemme, " siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør og leder af kommunens krisestyringsgruppe.

Han har i dag sendt en officiel ophævelse til både skole, idræts- og kulturaktiviteter i Spentrup.

Spentrup Sogn blev lukket ned, da sognet den 11. juni havde 20 smittede de seneste syv dage og samtidig ramte en incidens over 600 smittede pr. 100.000 indbyggere samt en positivprocent for testresultater over 3 pct. Dermed trådte en automatisk nedlukning i kraft.

Den 18. juni - syv dage senere kan det konstateres, at Spentrup Sogn i syv dage har ligget under 20 smittede. Fredag 18. juni er smittetallet 3 smittede de seneste syv dage. Samtidig er incidensen 112,57 smittede pr. 100.000 indbyggere (grænsen er 600) og der er en positivprocent på 0,72 (grænsen er 3 procent)

En nedlukning bliver ophævet, når mindst et af kriterierne igen er under grænseværdien og har været det syv dage i træk.

Genåbningen af Spentrup Sogn betyder, at borgerne i sognet nu kan følge de generelle retningslinjer for genåbning i samfundet.

"Her skal vi alle huske, at supervåbnet for at holde smitten nede, det er at holde afstand, undgå kys og kram og vaske eller spritte hænder," siger Torben Hansen.

FAKTA:

Der er 2.640 borgere i Spentrup Sogn. Følgende institutioner har været påvirket af nedlukningen:

Spentruphallerne samt øvrige idrætslokaliteter i forbindelse med hallerne, Melvinas Hus, KFUF Spejderne (Steen Blichers gruppen), Blichers Juniorklub, Randers Musikskole på Blicherskolen, Svømmehallen, Spentrup IF, Blicherskolen (dog med mulighed for nødpasning). I børnehuset Spentrup (kommunal) og Spentrup Lilleby (privat) blev forældrene opfordet til så vidt muligt at holde børnene hjemme.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Randers
Aftensang i Enghøj Kirke torsdag: På vej mod påske
Aftensang i Enghøj Kirke torsdag: På vej mod påske
Randers
170 ansøgere har VIAs uddannelser i Randers øverst på ønskelisten
170 ansøgere har VIAs uddannelser i Randers øverst på ønskelisten
Randers
Kronjyllands El-service ApS vinder Randers Kommunes Erhvervspris
Kronjyllands El-service ApS vinder Randers Kommunes Erhvervspris
Randers
Ny, stor og spektakulær særudstilling med Julie Nord på Randers Kunstmuseum
Ny, stor og spektakulær særudstilling med Julie Nord på Randers Kunstmuseum
Randers
Gå på jagt efter kvindehistorien i nyt podcastafsnit
Gå på jagt efter kvindehistorien i nyt podcastafsnit
Randers
Flere passagerer vælger bus, tog og letbane
Flere passagerer vælger bus, tog og letbane
Randers
Velbesøgt messe skaber igen grobund for fremtidens erhvervsliv
Velbesøgt messe skaber igen grobund for fremtidens erhvervsliv
Randers
Verdo vil spare energi med Digital Cleanup Day
Verdo vil spare energi med Digital Cleanup Day
Randers
Kampvalg til generalforsamlingen i Randers Lærerforening
Kampvalg til generalforsamlingen i Randers Lærerforening
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder